Du er her: 

Håb, trøst, sammenhold og telefoner

Det er en helt ekstraordinær situation, vi står i lige nu. Som samfund, som kirke, nationalt og globalt. Vi har aldrig prøvet det før, og det kan virke skræmmende, især fordi ingen kan sige, hvornår det slutter.

Hvor er det vigtigt, at vi står sammen. At vi følger de retningslinjer, der kommer, og at vi er til opmuntring og trøst for hinanden. Hvor ville vi gerne kunne lukke dørene op i kirken, så vi kunne holde gudstjeneste, tale med hinanden, drikke kaffe … Men det må vi desværre ikke.

Derfor må vi være der for hinanden på anden måde. Et smil og et vink fra køkkenvinduet. En lille hilsen ved døren. En telefonopringning. Tilbyd at hjælpe med indkøb. Spørg, hvordan det går. Hellere end gang for meget, end en gang for lidt.

Og har du brug for et godt ord til dagen, så luk op for morgenandagten fra Københavns Domkirke, bed med og syng med. Eller syng med, når hele Danmark synger morgensang med Phillip Faber. Sang kan sætte gang i livsglæden. Det kan det også at plukke en lille anemone eller lytte til et fuglefløjt.

Og hav så tillid til, at vi er i gode hænder hos den Gud, der altid følger os i sin kærlighed.
Vær tålmodig. Det vil vende.

Karen Stubkjær, sognepræst


En bøn i virussens tid

af Johannes Værge

Jesus Kristus, vores bror!

Da du trådte frem iblandt os mennesker,

var det med ordene ”frygt ikke!”.

Og du sagde: ”I skal ikke bekymre jer!”.

Men din styrke, ét som du var med din himmelske far,

har vi små mennesker ikke.

så vi rammes af bekymring,

når en ny sygdom bryder hverdagen op;

og vi mærker frygt,

fordi vi kender til mennesker,

som den nye virus særligt vil true;

dem tænker vi på,
dem beder vi for.

Og vi beder for os selv:

Lad din ånd virke i os,

give os ro,
låne os glimt af din styrke,

så vi kan leve opmærksomt

med hinanden,

hensynsfuldt og hjælpsomt.

Hjælp os at hvile i dit nærvær,

virke i din kærlighed,

den du lader alt udstråle fra

til tro og håb.

Amen.

Del dette: