Du er her: 

Om at være kirke i en coronatid

Danmark har siden 13. marts 2020 været ramt af store nedlukninger på grund af corona, også kirken.

Det har været en hård tid, hvor vi i den grad har savnet at kunne holde gudstjenester og at kunne mødes i de mange andre fællesskaber, vi har med hinanden i og omkring kirken. Vi har i hele perioden kunnet holde begravelser, bisættelser og andre kirkelige handlinger, dog med begrænsninger af deltagerantal.

Fra Kristi Himmelfarts Dag kunne vi så igen holde gudstjenester. Det er en stor glæde, at vi mødes igen! Men der er stadig regler for, hvordan vi må være sammen, fordi der stadig er corona i vores land. Vi er så heldige, at Vestervang er en kirke med mange kvadratmeter. Kirkerummet er blevet målt op: vi må være 88 i selve kirkerummet foruden personalet. Hvis der er behov for flere pladser, kan der også sidde nogle i kirkens forhal. Er man i tæt kontakt med hinanden til daglig, må man gerne sidde tæt med hinanden i kirken, også når vi synger. Men ellers sidder vi med god afstand. Salmebøgerne er i forvejen lagt ud på bænkene, så man kan se, hvor man kan sidde. Når vi går til nadver, holder vi også god afstand. Præsten vil fortælle, hvordan det foregår, så alle får god besked og kan føle sig trygge.

Der er mennesker iblandt os, der er mere sårbare end andre. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at være opmærksomme på hinanden. Er der en nabo, der er særlig udsat? Er der en, der trænger til et besøg, helt konkret hjælp til indkøb eller andet? Giv gerne os præster et praj, hvis nogen kunne have glæde af, at vi tager kontakt. Der kan holdes hjemmealtergang med den, der ikke kan komme til gudstjeneste, eller man have brug for en samtale. Det kan også være af andre grunde end corona. 

Karen Stubkjær, sognepræst

Del dette: