Kort om Kunstudvalget

I 2008 da kirken blev ombygget, faldt en appelsin i vores turban. Vi havde fået en lang forbindelsesgang med et smukt lysindfald. Den blev hurtigt døbt gallerigangen. Menighedsrådet nedsatte et kunstudvalg, hvis primære opgave blev at få noget på væggene.

Udvalget består pt. af fem medlemmer. To fra menighedsrådet, som har suppleret sig yderligere med to medlemmer fra sognet og et medlem er ansat ved kirken. Som tiden er gået, er det blevet kutyme med fire årlige udstillinger med ferniseringer på fredage kl. 16 -17. Ofte er lokale kunstnere udstillet, men også kendte maleres værker har ved særlige lejligheder prydet gallerigangen bl.a. Erik Heide og Arne Haugen Sørensen.

Fredag den 11. september kl. 15-16 er der fernisering på kunstudstilling med Kjeld Jørgen Jensen. 

Mange af hans værker er inspirereret af ord og dobbeltbetydning. Inspiration hentes alle de steder, hvor kunstneren færdes.

Kjeld Jørgen Jensen har udstillet rundt om i hele landet.

Læs mere på www.artbyjensen.dk.

Kommende udstillinger

Følgende ferniseringer og udstillinger er planlagt:

Fredag 11. september 2020 kl. 16: Kjeld Jørgen Jensen