Kollekt: Johansen.

Tekster: Ag.G. 2, 1-11 og Joh. 14, 15-21.

”Ved evangeliets milde røst
Miskundhed vågne i hvert et bryst”
Amen.

Tillykke med fødselsdagen!
Det må vi ønske hinanden Pinsedag – for Pinsedag er kirkens fødselsdag, pinsedag sendte Gud sin Ånd – Helligånden til mennesker – en usynlig Ånd af ubetinget kærlighed, der skaber muligheder i vores liv, muligheder for at kende, elske og tilgive hinanden.
Det fejrer vi i dag i al sin glans, med 3 livsbekræftende barnedåb, forårsvejr og nyudsprungne bøgetræer.
Årets bedste eksempel på en pinsehistorie er ,når jeg skal vælge, netop en fødselsdagshistorie, som i sidste uge gjorde en københavnsk buschauffør verdensberømt.
Chufføren Muktbar Adow Mohamed sidder og passer sit arbejde i bussen midt i København på en af de første varme forårsdage. Humøret er ikke så højt, han havde egentlig bedt om fri i anledning af sin fødselsdag, men det ville chefen ikke gå med til. Bortset fra humøret der mangler, er alt som det plejer. Folk stiger på og af, nogle taler i mobiltelefon, så højt at alle kan følge med i deres spændende liv, andre er nærmest ikke tilstede fordi de i head-sets hører musik eller radio. Nogle er flinke og smilende, andre anonyme. Nogle tænker kun på sig selv og kunne ikke drømme om at rejse sig for andre.
Pludselig begynder en trompet at spille – den unge fyr spiller ikke særlig godt, men der er noget bekendt ved melodien synes Mukthar. Han tænker, at han ved næste stoppested vil bede manden om at lade være med at spille, så børnene ikke bliver bange. Mukthars tanker bliver afbrudt af en pige, der begynder at synge : ”I dag er det Mukthars fødselsdag” – flere stemmer i rundt omkring i bussen. Mukthar ser i bakspejlet – holder vejret og får den tanke, at der nok ikke er mange i den bus der hedder Mukthar og har fødselsdag, han smiler. Bussen kører videre.
Nu må Mukthar dytte af en slags demonstration, unge mennesker i sorte hættetrøjer går i en slags demonstration - i flok ude på gaden. De flytter sig ikke, men da bussen er helt tæt på dem, vender de sig om, hiver flag frem som de vifter med, banner hvorpå der står tillykke Mukthar og løfter højre hånd mens de råber Mukthar , Mukthar. Mukthar standser bussen, på vej ud får han blomster af chefen og knus af sin nærmeste familie og venner. Mukthar er bevæget og glad.
Jeg ser i Mukthars historie en del ligheder, med kirkens fødselsdags historie. Det er en almindelig forårsdag, vennerne sidder sammen, alt er som det plejer bortset fra humøret. Disciplene er bange og forvirrede, deres chef, deres liv håb og lys er taget fra dem. Af frygt sidder de for nedrullede gardiner og tør ikke gå ud. Pludselig lyder der en lyd af et kraftigt vindstød. Alt ændrer sig, pludselig mærker de glæden og håbet boble i sig. De går ud af huset og fortæller, hvad der fylder dem, om deres ven, om Guds søn, som gik på jorden, om hans kærlighed, om hans død, opstandelse og himmelfart... folk forundres for alle hører dem tale kendt på deres eget sprog.. Mange blev grebet og er senere blevet grebet af den gode Ånd. Lige siden har kirken været til i verden på godt og ondt, lige siden er der fejret gudstjeneste, holdt dåb og nadver og forkyndt det glædelige budskab, at Guds Ånd, kærlighedens Ånd er på jorden og binder mennesker sammen med usynlige bånd, så der er overraskelser gemt til alle.
Det lille pinseunder i bussen i Kbh. kan minde os om det store pinseunder og få os til at håbe på flere af de små i fremtiden.
Man kan indvende, at det ikke var Vor Herre, der havde arrangeret Mukthars fødselsdags surprise party, men busselskabet Arriva – altså Mukthars chef. Det var ment som en reklame for busselskabet, der på mange utraditionelle måder prøver at få positiv opmærksomhed. Man kan godt sige, at det var ren beregning og at Mukthar på den måde bliver misbrugt af Arriva. Men den lille videofilm vidner om, at det var én af den slags surprise-fester, hvor arrangørerne lader sig rive med undervejs og i fællesskab sætter alle sejl til for at glæde, overraske og vise et andet menneske kærlighed.
Mukthar selv siger: ”Jeg er glad fordi, det her fortæller en ny og god historie om, hvordan Danmark er. Jeg er glad fordi de mennesker har set mig og talt lige til mit hjerte”. Nu kender alle Mukthar, jeg er sikker på, at mange gerne vil køre med hans bus og mange smiler til ham, når de genkender ham på gaden.
Jesus taler i evangeliet i dag netop om at kende. Han siger om Helligånden, sandhedens Ånd, at vi kender den. Han taler ud fra en lang bibelsk tradition, hvor der ikke skelnes mellem at kende og at elske – det er samme ord. Bare det kunne være pinsens fødselsdagsoverraskelse til os alle, at vi kunne se dybden i, at for Gud skelnes der ikke mellem at kende og elske.
Vi er ikke altid vant til her i verden, at det er det samme – at kende og elske.
Venskaber og parforhold går nogle gange i stykker fordi folk lærer hinanden at kende, og opdager sider ved hinanden, forskelle, som de ikke kan lide. Af og til kan selv den mest venlig hensigt blive misforstået fordi, den ene mener at kende den anden, og det ikke for noget godt. Hvis vi lærer nogen at kende på den ubehagelige måde, så kan det være svært at bryde billedet.
Men sådan er det ikke at kende, for at kende er at elske. Og det betyder at man altid ser mere i den anden, end fejlene og alt det forkerte, der er gjort. Forældre kender deres børn. Det betyder ikke, at de ved om alt hvad deres børn gør. Men det betyder, at uanset hvor meget forkert børnene gør, så er de elskede, for far og mor ser altid mere end fejltrinene.
Jesus kendte disciplene, da han talte til dem. Han vidste at også de var fulde af fejl, at de ville svigte og fornægte ham, alligevel siger han: ”Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, jeg kommer til jer”.
Det skete pinsedag, da de pludselig kunne mærke den gode Ånd. Gud kender sine børn og netop derfor elsker han dem. Det er overraskelsen og trøsten til alle, ikke bare dem, der er midtpunkter i en fødselsdagsfest og bliver kendte. Men også dem, som kun få kender. Også når man kæmper med sider af livet, som man helst ikke vil kende, sorg, svigt, sygdom eller skyld. Også når livets surpriseparty lader vente på sig. Også her er Gud den der kender og elsker.
Han ser altid mere i os, end det vi lige gør og hvordan vi lige har det – det er pinsens under.
”Endnu en kort tid og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever og I skal leve”
Hvor ser vi Jesus henne? kunne man spørge – er Ånden ikke usynlig?
Jo og pinse er frihed til at se det usynlige. Altid at se mere hos det andet menneske vi møder, end hans fejl, uheldige kommentarer og forkerte levemåde. Altid at se mere.
I alle vores relationer, ikke kun være mistroiske og tænke –” ja, ja du gør det bare fordi..., jeg kender dig...” men tillidsfulde og godtroende.
Som Mukthar, der så let kunne have tænkt: ” først vil chefen ikke give mig fri, og nu skal han så udnytte mig til en reklamekampagne, jeg kender ham”. Men der gjorde han ikke, for han lod glæden fylde sig, og tog taknemmelig i mod overraskelsen og kærligheden og det gjorde ham kendt.
Gud kender os, vi kender Guds Ånd og vi kender hinanden – Pinseoverraskelsen til os i dag er at der er kærlighed i at kende. Derfor må vi nysgerrige og med vores synderes forladelse frit gå ud i sommeren og se mere hos hinanden end som så.
Og derfor må vi sige:
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, søn og Helligånd,
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Lad os bede:
Himmelske Far,
Tak for menneskelivet, du har givet os.
Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød,
mellem fortrøstning og mismod.
Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den.
Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe,
når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes,
lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til.
Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod i troen på dig.
Vi beder for Alfred, Maria og Sara, der er døbt i dag vær med dem og deres familier.
Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv.
Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene.
Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie.
Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer.
Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden.
Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære.
Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige.
Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede,
fængslede og hjemløse.
Vi beder dig for alle vore kære...
Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde.
Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild.
Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb.
amen.
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.
Amen.