Kollekt: Lissner B.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
korsvar:
Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: ”Rabbi, hvornår er du kommet hertil?” Jesus svarede dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer: for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” Så sagde de til ham: ”Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?” Jesus svarede dem: ”Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.”
Da sagde de til ham: ”Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ”Brød fra himlen gav han dem at spise”.” Jesus sagde så til dem: ”Sandelig , sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” Da sagde til ham: ”Herre, giv os altid det brød!” Jesus sagde til dem: ”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” Amen. Joh. 6,24-35.

Egentlig er det underligt, at der i dag på midfaste søndag altså midt i fasten, tales så meget om brød og mad, som der gør, i evangeliet.
Kan det mon sammenlignes med når én, der er på slankekur bruger enhver ledig stund til at læse i kogebøger?
Baggrunden, for det vi hører, er det store bespisningsunder.
Vi møder en stor flok mennesker, som er taget af sted i samlet flok for at finde Jesus. De har lige oplevet det store brødunder, hvor Jesus med få midler mættede tusindvis af mennesker. Nu er han fraværende, de mangler ham, vil finde ham og gøre ham til konge. For de ville have mere. Mere brød, mere overflod. Tænk sig, hvis han vil være deres konge!
Jesus ser deres længsel efter mere brød og materiel tryghed inden de finder ham. Han ser, at det er det, de gerne vil have flere tegn på, at han kan give dem!
Og da flokken finder Jesus, svarer han dem. Men ikke på den måde de håbede på. Ikke som en politiker, der vil sikre sig genvalg.
Nej, Jesus overbyder deres længsel og siger, at de tegn han giver er tegn på en dybere virkelighed. Det han kommer med svarer på en dybere længsel, end den ”fra hånden til munden længsel”, der vil have tryghed de næste ti år. Den næring, han bringer med sig, stiller en dybere sult og mætter langt ind i evigheden.
Folkemængden forstår ikke hvor han vil hen, de argumenterer igen for deres ønske om, at han skal sikre dem. Argumenterer ud fra deres historie. Moses sørgede ved Guds hjælp for deres forfædre i ørkenen. Det må han da kunne forstå den nye ”Moses-kandidat”.
Jesus svarer det samme igen med andre ord. Siger han er livets brød og peger med de ord frem mod påske.
Om ordene mætter folkenes utålmodige længsel er tvivlsomt. For utilfredshed og utålmodig længsel kendetegnede deres forfædre i ørkenen, det kendetegner dem og nok også mennesker i dag. For vi vil ofte gerne have mere. Utilfredshed og længsel efter mere er et menneskeligt grundvilkår.
Det skildrer sangeren Johnny Madsen i en efterhånden gammel blues. Han digter underfundigt:
”Jeg har masser af fars til mi’ gryd’ret,
gæsterne kommer om lidt”
Men en blues kan jo ikke digte om at alt er ok.. det ligger ligesom i en blues at den skal være mismodig og benævne en længsel. Og kokken klager også gennemtrængende over, at farsen ikke alene kan gøre det, han mangler asparges:
”Jeg har masser af fars
men ingen asparges..
det gi’r mig masser af mas…
med hvad’?
med mi’ gryd’ret”
Jo mennesket stiller sig ikke tilfreds med fars, så længe det mangler asparges?
Der er ikke langt fra Madsens menneskelige logik, til de forfædre som folkene henviser til, nemlig israelitterne i ørkenen. Sidste søndag var hele historien om guldkalven oppe at vende og i dag er det så det, at Gud giver dem føden direkte fra himlen i form af manna. Der er mange historier om, hvordan israelitterne i ørkenen hele tiden vil have mere: kød i stedet for manna. Hvordan de hamstrede så mannaen blev fordærvet. Jo utilfredshed er ikke et nyt grundvilkår for mennesker.
Ud over Madsen og israelitterne i ørkenen, har vi eventyret om ”konen i muddergrøften” til at illustrere den kendsgerning. Uanset hvor godt konen får det, sendes manden gang på gang i byen igen for at forlange mere. For som den stakkels mand siger: ”Min kone Abelone vil ikke som jeg så gerne vil”. Nej, for hun vil have mere…
Mennesker vil have mere.
Jesus ser tydelig den længsel i dagens evangelium og det er et glædeligt budskab i sig selv: at Gud søn forstår og kender vores længsel efter mere. Han går så også ind, ikke bare i ord og tale, men med hele sit liv og svarer på længslen. Han besvarer den med sit liv og død, så den kaldes ved navn. Ikke som farvestrålende kogebogsbilleder mætter fantasien, men som et menneske i kød og blod, der fulgte sit hjertes lyst. Det er så sandt og så konkret, at verden aldrig før eller siden har set noget lignende.
Hans svar kalder vores længsel ved navn, for at vi glimtvis kan sande og erkende, at ham er livets brød. Hans kærlighed gør ikke al menneskelig stræben efter mere til skamme, men den favner den og gør det klart at der er mad der består til evig tid. En næring der kommer til os ude fra: brød fra himlen, som af nåde falder ned til os.
”Guds gerning er den at I tror på ham, han har udsendt!”
Vil vi gøre Guds gerning, må vi have tillid til Jesus, tillid til livet, tillid til kærligheden.
Her kan vi i dag spejle os i lillle Ludvig. Hans tillid er stor, han bæres til dåben og får troen af nåde. Det er det forhold vi til stadighed står i, at vi bare må tage i mod.
At det er brød til evigt liv, kan være svært at forstå. Egentlig kan vi vel ikke mere end blot sige ja tak.. og så holde os til de glimt i livet, hvor livet fyldes af mening, så vi slet ikke spørger efter den. Holde os til de glimt og stjernestunder, hvor konen i muddergrøften for længst er trådt tre skridt tilbage og hvor livets fylde melder sig.
Her og undervejs mellem glimtene må vi dele det vi har fået med andre, hjælp eog give kærligheden videre. Og så håbe og tro, at der er mere brød fra himlen på vej, som glædesskyer, der følger os, så vi hverken skal sulte eller trøste. Vores længsel efter mere besvares og benævnes af ham, som er langt mere, nu og helt ind i evigheden.

Og derfor må vi sige:
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Lad os bede:
Himmelske Far,
Tak for menneskelivet, du har givet os.
Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød,
mellem fortrøstning og mismod.
Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den.
Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe,
når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes,
lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til.
Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod i troen på dig.
Vi beder for Ludvig, der er døbt i dag, vær med ham og hans familie.
Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv.
Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene.
Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie.
Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer.
Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden.
Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære.
Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige.
Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede,
fængslede og hjemløse.
Vi beder dig for alle vore kære...
Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde.
Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild.
Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb.
amen.

Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.
Amen.