Evangelietekst: Matt. 6,24-34.
Kære konfirmander, kære familie og venner kære menighed.
Jeg har taget en kasse med i dag. (lukket papkasse stilles op på prædikestol)
Det er en helt speciel kasse, for den indeholder nemlig ”Meningen med livet”.
( det var faktisk lige ved at gå galt – for kassen var blevet væk og jeg kunne ikke finde ”meningen med livet”, jeg troede at det var Jonna eller Frank, vores kirketjenere, der havde smidt den ud, nu det hele skulle være så flot til i dag. Og det var jo ikke så godt. Folkekirken skal helst gøre sig godt i medierne og det ville ikke se godt ud på forsiden af Viborg Stifts Folkeblad, sådan en blå mandag, kan I se det for jer: ” Vestervang Kirke smider meningen med livet i skraldespanden” ? )
”Århr luk den så op” sidder mange af jer nok og tænker, vi vil gerne se meningen med livet”.
Men det har jeg nu ikke tænkt mig.
Hvis vi i stedet forestiller os, at vi alle hver for sig havde sådan en kasse, og det her var din kasse, hvad ville der så være i den, når du lukkede den op?
Hvis du selv kunne bestemme, hvad ville du så fylde den med?
En fjernbetjening ? Sportsudstyr? en pc’er ? Film? Musik ? mobiltelefon? En crosser? En hest? Et sjippetov ? Computerspil? Tøj? sko? Smykker eller make-up?
Eller ligger der et spejl måske?
Måske et billede af én man er forelsket i? lykkeligt eller ulykkeligt forelsket.
For manges vedkommende vil der nok ligge familie-billeder måske fra sommerferien. Eller billeder af gode venner.
Hvad er meningen med livet?
Egentlig er det et dumt spørgsmål at stille på en dag som i dag, hvor I sidder her og stråler omkap med jeres familie lige ved siden af: stolte forældre, der måske kniber sig selv i armen for at fatte, at den baby, I bar på armen, og kørte med i barnevognen, den purk i cyklede med i cykelstolen bag på cyklen, den stolte pige eller dreng som i fulgte i skole på en sensommer dag, at det barn nu er nu på vej til at blive voksen.
At det forholder sig sådan, det fejres i dag med gudstjeneste, fest og gaver! Meningen giver sig selv. Meningen med konfirmationsfesten i dag er at give jer værdifulde konfirmander alt det bedste, i dag og med videre i jeres fremtid.
Når jeg alligevel har kassen med og opholder mig ved meningen med livet, så er det fordi det er noget I har brugt tid på og er vendt tilbage til flere gange, da I i efteråret var her i kirken en hel uge sammen, med Marianne, Margit og Betty, og vi har også arbejdet med, det de få gange jeg har været med. Der er blevet snakket, diskuteret, sunget salmer, læst i bibelen, set film og spørgsmålet om meningen med livet er dukket op flere gange.
Da vi var i Århus – mødte vi bla. en gadepræst, som sagde noget vigtigt nemlig:
”alle har fortjent et godt liv!”
Men hvad vil det sige – hvad der meningen?
I har været gode til at byde ind, med tanker og forslag. Og når jeg har spurgt jer, hvad I glædede jer mest til ved konfirmationen, hvad meningen med i dag var for jer, så har alle svaret: At være sammen med venner og familie – selvfølgelig er det også dejligt med gaver og mange har også nævnt maden – men fællesskabet med kammerater her i kirken og så at have dem man bedst kan lide samlet til fest – det er en klar topscorer.
Når man så spørger jer hvad I drømmer om, så kommer der ligeså mange svar som der er konfirmander. Mange drømmer om rigdom, om lottogevinster og om at have råd til alt, hvad man kan finde på.
Men snakker vi så igen meningen med det hele. så er meldingen fra jer klar: at penge og alt det man kan købe for dem er godt nok, men hvis der samtidig med lottomillionen tikkede en sms ind om, at vi skulle komme hjem fordi der var sket noget med én vi holder af, så var det pludselig tydeligt, hvad der var det vigtigste.
Det vigtigste i livet, det har vi alligevel ikke magt over. Derfor er det ikke vores ansvar at skabe meningen med og i livet, det sørger Gud for.
Sådan må vi høre Jesu ord om, at vi ikke skal bekymre os. Det sætter os fri til at gå i gang med det, vi så har magt over. At være noget for hinanden, sprede vores glæde, når vi er glade og trøste hinanden og lytte til hinanden når vi er kede af det, kort sagt at få hinanden til at føle, at alle har fortjent et godt liv.
”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Det er dagens opskrift på meningen med livet!
Da I blev døbt, fik I del i Guds rige. Det var noget Gud lovede jer, I kan selv spørge jeres forældre og faddere her bagefter.
Nu tænker nogen måske– ja ja Guds rige – det lyder jo fint - det er noget oppe i himlen eller langt ude i en drømmeverden. – Og ja – det er det nok, men det er mere end det. Juleaften kom det til jorden som et lille barn. Da barnet blev stor gik han omkring og gjorde godt, når han mødte nogen der led og var syge eller kede af det, så helbredte Jesus dem og gjorde dem glade.
Han var så god, at det blev for meget for folk. De slog ham ihjel og han fandt sig i det, for alt kunne de tvinge ham til, bare ikke til at holde op med at elske. Påskemorgen stod ham op af graven. Han var Guds søn. Den var god nok: Gudsrige var kommet for at blive.
Gudsrige er her – lige midt imellem jer – sagde han til folk. Gudsrige er her i dag til konfirmationsfest, som guddommelige glimt af glæde, lykke, taknemmelighed og håb. Guds rige er når livet melder sig, når selv det man frygtede går godt, når én af dem, man har været usikker på, pludselig smiler til en og sige noget pænt om ens hår. Dåbsgaven og løftet fra Gud er ikke kun noget fjernt men også et levende håb om alt godt i livet her og nu.
Dengang sagde Gud god for jer. Hvad er barnets navn blev der spurgt og så blev jeres navn nævnt, så ingen kunne være i tvivl om, hvem det var Gud sagde god for.
Dengang vidste man kun lidt om, hvad navnet dækkede over, hvem I var. Alle muligheder stod åbne. De fleste af jer havde jeres forældre trukket i en kjole, der var alt for lang, for at vise at der var plads til at vokse. (Det var ikke gået i dag).
I dag står jeres navne for jer som I er, selvstændige mennesker under ombygning, på vej til at blive voksne. Og i dag ved jeres konfirmation lyder også jeres navn sammen med Guds velsignelse til jer hver især. For så ved vi, hvem det er, Gud siger god for. Du er Guds barn også som du er nu, og klædt på i tøj der passer dig, og som du selv har valgt.
For at vende tilbage til papkassen. Så var der måske ikke sket så meget ved det, hvis Jonna og Frank havde smidt den ud?
For vi behøver ikke at bekymre os om meningen med livet. Guds rige er kommet for at blive, og vi skal arbejde på hinandens glæde.
Når I om lidt går op til alteret og siger ja til at ville konfirmeres i den kristne tro, så er det ikke nogen eksamen, der skal bevise, at nu tvivler I aldrig mere på at Gud findes. Hvordan skulle man kunne sige ja til altid at tro på Gud, når det ikke engang er sikkert at man altid tror på sig selv?
Jeres ja, er et ja tak til at Gud tror på jer og vil kendes ved jer og følges med jer indtil verdens ende.

Til slut vil jeg lige fortælle om dengang den lille prins mødte en købmand, der troede han havde regnet meningen med livet ud:
-Goddag, sagde den lille prins.
-Goddag sagde købmanden.
Det var en købmand, der solgte vidunderpiller, som var i stand til at stille tørst. Man tager én om ugen, og så føler man ikke mere trang til at drikke.
-Hvorfor sælger du dem? spurgte den lille prins.
-Det er kolossalt tidsbesparende, sagde købmanden, Vi har haft eksperter til at regne det ud. Man sparer treoghalvtreds minutter om ugen.
-Og hvad bruger man så de treoghalvtreds minutter til?
- Til hvad der passer en…
-Ja, hvis det var mig, der havde treoghalvtreds minutter til min rådighed, svarede den lille prins, så ville jeg bruge dem til i fred og ro at vandre til en kilde.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, søn og Helligånd,
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.