Kære konfirmander

I løbet af undervisningen har jeg gerne villet give jer en fornemmelse af, hvad det er for vilkår, der gælder for at være menneske – vi har talt om skyld og følelser, vi har talt om samvittighed og venskab, om tro og tvivl og godhed og ondskab og mange andre ting.
Jeg har gerne villet have, at I fik en fornemmelse af, hvad tro er for noget. Jeg har navnlig gerne villet fortælle jer, at I har lov at tro og mene – det I tror og mener.
Samtidig har jeg gerne villet vise jer noget af min egen tro –troen på, at Gud er kærlighed – og at denne kærlighed gælder uanset hvordan vores liv former sig.

Som I ved betyder konfirmation bekræftelse – i dag bekræfter I, at troen og det der ikke kan målse og vejes også betyder noget i jeres liv – og så er det først og fremmest jer, der bliver bekræftet i dag: I bliver bekræftet i, at der er kærlighed til jer.

Hvis I kigger ind på bænken ved siden af jer så ser I nogle mennesker, som elsker jer og som nyder at fejre jer og feste sammen med jer.
Det er på den baggrund at I skal vokse til at blive voksne – på en baggrund af kærlighed. Det er på den baggrund, at I skal overgive jer til livet – kaste jer ud i det – også selv om livet kan være svært og forvirrende og endda smertefuldt ind i mellem.

Det ved I allerede godt – I kender måske nogen, der har mistet en forældre eller en søskende – nogle af jer har oplevet at bedsteforældre er døde.
Som sagt skal vi alligevel kaste os ud i livet. Leve det som dem, vi er.
Læg mærke til at Jesus siger (4. søn. eft. påske): ”Jeg er den, jeg er.” Det er et helt grundlæggende træk ved kristendommen – at vi får at vide, at vi har lov at leve, som dem vi er.
Vi skal ikke lave om på os selv, for at have lov at leve. Livet skal ikke retfærdiggøres eller fortjenes.

Jesus siger også: ”I skal lære sandheden at kende og sandheden skal gøre jer frie.” Dermed peger han blandt andet på – at når vi bliver opmærksomme og klare på, hvordan vores liv er – så oplever vi en stor frihed.
Vi skal altså ikke først lave os om – for at opleve frihed - eller opleve at Gud vil have med os at gøre – tvært imod – ved at tage ejerskab for, hvem vi er, oplever vi at det går an at leve – og fyldes med livsglæde.

”Kys det nu det satans liv, ja grib det fang det før det er forbi.”
Kast jer ud i livet.
Mærk verden – den mærker dig!

Jeg vil også gerne sige lidt til jer forældre:
Husk at være respektfulde og nænsomme overfor de unge mennesker. Som én har sagt, så burde der stå – ”behandl med forsigtighed, under ombygning” – på ryggen af teenagere. Det er en følsom tid, hvor man skal finde sig selv som et selvstændigt, ansvarligt menneske.
Prøv at brug noget opmærksomhed på at se og høre de unge og tage dem alvorlig.

Løbet er kørt med at opdrage på børnene, når de er blevet teenagere. Nu skal frugterne høstes. Og det som unge mennesker har brug for er i høj grad at opleve voksne, som kan vise respekt og være opmærksomme og stå ved sig selv.

Prøv at være nysgerrige over for de unge – ikke sådan at I snager i deres privatliv (det bryder de sig lige så lidt om som ethvert andet selvstændigt menneske) men sådan, at I siger til jer selv – ”jeg skal lære et andet menneske at kende”. Lad være med at forestille jer, at I ved alting om dem i forvejen – så vil I opleve – at der bliver kontakt på en måde – der styrker jeres fællesskab og kærlighed.
Jeg taler ikke om at være perfekte forældre – perfektion er utroværdigt. Men jeg taler om at bruge noget energi på vore nære relationer – det er i sidste ende dem, der betyder mest i vores liv.

Og til sidst til jer unge/jer konfirmander:
I må gerne gøre oprør mod jeres forældre, når I syns der er grund til det. I skal stå fast på, at I er ved at blive selvstændige med ret til at have jeres egen mening. I undervisningen har jeg mærket, at I tør give jer til kende – at I kan gå ind i en dialog og en kontakt med nærvær og humor og visdom.

Samtidig håber jeg, for jer, at I vil opleve, at når jeres forældre sætter grænser for jeres ønsker, så er det fordi de holder af jer og gerne vil beskytte jer.

Nu vil jeg slutte og takke jer for vores tid sammen i undervisningen – det har været dejligt at lære jer at kende.
Jeg vil ønske jer en rigtig god konfirmationsfest – og en god blå mandag.

Guds fred og alt godt til jer.