JULEAFTEN 2010 Prædiken til [Title] I Vestervang Kirke d. 24.12. kl. 14.45 og 16.00. Kollekt: Lissner A. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« Luk 2,1-14 ”Drømte mig en drøm i nat Om silke og ærlig pæl...” ”Drømte mig en drøm i nat” er en gammel dansk folkevise, måske den ældste sang, som vi kender til, at vores forfædre her oppe i vinterkulden nok gik og sang ved vintersolhverv, når dagene er korte og nætterne lange. De gamle drømte drømme om lys, om overlevelse, om kærlighed, varme og forår. Sangen har fået ny tekst – lidt mere moderne rytme og indleder på en drømmeagtig måde DR’s julekalender om Absalons hemmelighed. Og på den måde går det til, at mange børn og voksne her i 2010 går omkring og nynner den gamle vise: ”Drømte mig en drøm i nat Om julesang og juleplat”... Hvad drømmer du om? Alle har vi vores drømme. Om gaver, både dem under træet og dem der ikke er så lette at pakke ind. Drømme om fred, om venskab, lindring, kærlighed og glæde. Hele december har vi hver aften kl. 19.30 hjemme hos mig fulgt efter en spinkel, smuk og stille pige med brune øjne og et gådefuld smil. Hvor mon hun er på vej hen? Tager hun rulletrappen op – til den fine lejlighed hvor hun bor sammen med sin mor, far og syge lillesøster? Eller tager hun elevatoren ned i kælderen – ned til tre hjemløse småkriminelle mennesker Hubert, Frode og Ib, der bor illegal under stormagasinet? Egentlig er det underligt at vi følger hende. For hun har en stor frakke på, hvor der på ryggen står: ”følg ikke efter mig, jeg er også faret vild” – ”dont follow me, I am lost to”! Cecilie hedder pigen og hun har store drømme. Hun drømmer om, at finde en engel som kan redde hendes lillesøster fra at dø. Englen findes, den har ligget i mørk dvale i flere hundrede år i Københavns undergrund, men metrobyggeriet har rusket op i undergrunden og ladet lys komme ned til englen og vakt den til live... englen har skikkelse af en stille og beskidt dreng ved navn Hubert. Cecilie og Hubert deler deres drømme, de drømmer videre sammen, følger hinanden og bliver bedste venner. Tiden er knap – Lillesøster Ida er meget syg og lægerne tvivler på om hun kan klare livet mere. Drømmen holder håbet i live. Ind imellem vinder glæden, pigerne tumler, slås i puder så fjerene flyver – drømmende hovedpudefjer flyver rundt og minder både om snefnug og små englevinger. Pigerne smiler overbærende til deres far, når han trækker i julemandskostumet og med et ho ho ho forsøger at få dem i julestemning. Deres drømme og planer rækker langt videre, end til hvad voksne kan forstå. ”Det barn som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste” Sang vi i ”Julen har bragt” – At glæde sig – at drømme, at længes efter noget, så længe vi kan det, har vi noget, vi ikke kan miste... Hvad drømte Maria og Josef mon om? Det var nok ingen drømme-kulisse for dem, den nat i Betlehem, hvor de var tvunget frem af Kejserens planer om at tælle alle folk. Ingen steder kunne de få plads efter den hårde tur. De endte i en stald. Men så blev glæden født. En lille dreng – det smukkeste de havde set. Pludselig var deres hjerter igen fulde af drømme. Drømme om, at han skulle vokse sig stor og stærk. Længsel efter at passe på ham, så godt de kunne. Hvad drømte hyrderne om ude på marken den nat, de lå og sov rundt om bålet? Om fred for vilde dyr og en rolig nat, måske? Pludselig strålede lyset, det vækkede dem og gjorde dem bange. Englen sagde: ”Frygt ikke” og fortalte, at en frelser, Kristus, Herren er født” Et lille barn som tegn på Guds drømme”. Hvad drømte Gud om i sin himmel? Jeg tror han drømte om nærhed og fællesskab med alle mennesker. En tanke formede sig hos Gud: ”Jeg må være der selv, som et lille menneskebarn, som de kan passe på... næsten som en syg lillesøster”... Gud og Cecilie minder mig også om en anden drømmer. Her først i december var det 40 år siden en forvirret person skød ham. Han hed. John Lennon og skrev en julesang, der sætter ord på vores drømme. Den hedder ”War is over” – Krigen er forbi. Juledrømmen hos Lennon er, at det må blive en god jul. For svage og stærke, fattige og rige, for sorte og hvide, gule og røde, for unge og for gamle, uden strid. Guds , Cecilies og Lennons drømme har det til fælles, at det ikke er forskelle mellem mennesker, der begrænser deres drømme. Om folk bor oppe eller nede, om de har fine titler og god familie eller er småkriminelle, om de har pænt tøj eller gamle laser. Drømmen favner alle! Vores drømme og længsler trues af forhindringer. John Lennon blev skudt. Cecilies drøm trues af andres ambitioner om at få magt og store stillinger ved at finde englen og bure ham inde. Drømmen trues, når man befinder sig i mørke gange under jorden, vandet stiger og man kan ikke finde vej. Maria og Josefs drøm trues af Herodes som vil barnet til livs. De tvinges til at flygte i hast. Vore juledrømme trues af os selv, af ting vi fik gjort eller sagt, som dræber glæden, slukker lyset og gør det svært at blive venner igen. Andre gange trues drømmen af noget, vi ikke selv er herre over: sygdom der plager, kære mennesker, der dør fra os og som vi længes ekstra efter ved juletid. Hos mange trues drømmen af arbejdsløshed og uheld. Nogle gange bliver vi triste, når det ser håbløst ud og vi ikke kan finde vej. ”Følg ikke efter mig, for jeg er også faret vild”, kunne der stå på ryggen af os. Juleaften tændes drømmen i os på ny. vi kommer med ind i stalden ser det lille barn – tænk sig et lille skrøbeligt barn er tegnet på Alle Guds drømme. Verdens frelser? Hvordan det? Det er han fordi han rummer kærlighed, tilgivelse og ny begyndelse og med sit liv, død og opstandelse gør drømme til virkelighed. Så derfor ræk armene ud, tag barnet forsigtig op, drøm videre og hjælp andres drømme på vej. Julegaven hedder tilgivelse, den former vores nye liv, lad os passe på gaven, som om vi bar et barn varsomt på armen. Glædelig jul. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Lad os bede: Kære Gud Vi drømmer drømme om fællesskab med dig og med hinanden. Tak at du lod drømmen blive virkelighed, i barnet i stalden, så skrøbelig og velsignet nær. Hjælp os til at række drømmen og håbet videre, at vi må glæde hinanden og værne om tilgivelsens lyse gave I evighed Amen. Lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden at Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab må være med os alle. Og lad os give hånd til folk der står omkring os og ønske glædelig jul.