HELLIGTREKONGERS AFTEN D. 5. JANUAR 2010 Salmer: 121, dejlig er den himmelblå 19 vers, 420, 787 Præludium. Indledning: Se, nu er da julen straks forbi, det er Helligtrekongers aften. Så ender den glade jul, men vi er glade at vi har haft den. Tre lys har vi tændte – tænk engang for kongerne, de, som bragte Jesusbarnet en julepresent; vi ved det for Far har sagt det, Her sidder vi ved vor lille bord og ser, hvordan lysene brænde, når de er slukkede, siger Mor at så er julen til ende. Sådan slutter det gamle børnedigt: Peters jul. H3K’saften er juletræslysene her i kirken tændt for sidste gang og vi har også H3k ’s lys som hos Peter. Tre lys i et lys, hver af lysene symboliserer en af de tre konger, som nåede frem til jul. Når lyset er brændt ned er julen slut. De Hellige tre konger var vise mænd, de fulgte stjernen og ledte efter en nyfødt konge. De fandt et barn i en stald, men de troede på det de så, tilbad barnet og gav ham gaver. Vi samles og synger julen ud, i de tre vise mænds fodspor skal vi ud på en lille stjernevandring og der skal vi høre om Moses – en mand, der som de vise mænd så lyset og troede på det. Ledestjernen viser vejen, ledestjernen er lyset. Jesus sagde: ”Jeg er verdens lys. Den der følger mig skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” Lad os bede: Lissner A til H3k søndag. 121 Dejlig er jorden. Læsning: Matt 1,1-12. Vi synger ”Dejlig er den himmelblå”, vi får hjælp af koret ”De himmelblå” og vil synge vekselsang. Under salmen vises Jensenius’ gamle illustrationer til salmen. Stjernevandring: Ledestjernen kalder vi den. Den stjerne, der ledte de vise mænd frem til stedet. Op ad bjerge, ned i dale. Ledestjernen kalder vi ham. Guds søn, der kom ned på jorden, for at lede os på vores veje. For at lyse, når vi famler rundt i mørket. Lad os nu gå ud i aftenmørket på en lille stjernevandring. første stop er foran kirkedøren. Husk at tage sangark med og at gå forsigtig i det glatte føre. Lad os gå i stilhed.... 1. stop (udenfor kirkedøren) De hellige tre konger gik efter stjernen, for di troede på den, Der fortælles i bibelen om en anden mand, der så lyset og troede på det. Han hed Moses. Moses blev født af en hebræisk kvinde i Ægypen, lige på et tidspunkt, hvor Faraoh havde beordret alle fremmede drengebørn dræbt. Der var for mange af dem og han var bange for, at de ville vokse op og blive oprørere, der truede landet. Moses mor satte ham ud på Nilen i en sivkurv. Heldigvis blev han fudnet af Faraoh datter, hun tog ham til sig, sød som han var. Og Moses søster arrangerede det sådan, at deres mor blev hyret som amme. Moses havde på den måde sine egne omkring sig. Og det hviskede til ham, hvem han var. Moses blev voksen og glemte aldrig hvem han var. En dag var han ude og vogte får og pludselig så han en tjørnebusk, der stod i lys lue. Den brændte i et kæmpe lys, uden at brænde ud: som en stjerne, der lyste og Moses gik hen, for at se hvad det var. Da han kom tættere på lød det fra himlen: ”Moses tag dine sko af, for du er et helligt sted, du betræder.” Moses blev bange. Han tog sandalerne af, og han dækkede sit hoved til. For han vidste, at det var Gud, der talte til ham og intet menneske kan tåle at se Gud. Han knælede ned og stemmen sagde til ham: ”Jeg er din og dine fædres Gud. Du skal rejse dig, gå tilbage til Ægypten og op til Kong Faraoh og bede om frihed for dit folk. For du skal være den, der giver dit folk frit.” Moses jamrede: ”Det kan jeg ikke,. Hvem er jeg, at jeg skal kunne gå til kongen? Hvem er jeg, at jeg skal få mit folk sat fri af slaveri?” ”Hvem er du” brølede Gud fra det høje. ”Det er ikke det, det hele handler om. Det handler ikke om, hvem du er, men hvem jeg er! Og jeg er din og dine fædres gud!” ”Men hvem skal jeg hilse mit folk fra, når jeg kommer til dem?” Spurgte Moses. ”Og hvad skal jeg kalde dig, når jeg træder frem for Faraoh? Hvad er Dit navn? Gud svarede: ” Jeg er den jeg er” – Mit navn er : ”Jeg er”, 2. stop: Plænen. Moses troede på Gud. Han gik, trods sin manglende selvtillid i tro på at ”Jeg er” var med ham. Gud er den der er. For Moses var Guds navn en ledestjerne, som viste ham vejen. Gud er den, han er! Uden ham, er intet. ”Jeg er verdens lys”, siger Jesus. Han bruger de samme ord, som Gud brugte overfor Moses. ”Jeg er”. Jesus er søn af ”Jeg er” Jeg er . Barnet i krybben, verden lys: Ledestjernen, der lyser i mørket og viser vejen hjem, til glæden, til evigheden. Som den brændende tornebusk lyser hans navn i natten, såvel som om dagen. For Jesus nøjes ikke med at være ”Stjerne for en aften” for en dag, en måned eller et år, han er stjerne for hele livet. Alle slags menneskers liv: De sortes liv, de hvides liv, englenes liv, hyrdernes liv, kongernes liv, vores liv. Ja også når vi engang dør, vil han lyse for os. ” Den der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys”. Næste stop er i gårdhaven, hvor vil lytte til koret”De Himmelblå”, der synger for os: ”Fadervor – du som er” Derefter vil vi gå ind i kirken og betragte billedet af ”Moses og den brændende Tornebusk”. Inden vi tager et lys og bærer op i koret. Lysene stilles i korform i koret. I mens synges: 420 Syng Lovsang hele jorden. Stående i koret Bedeslag Fadervor Velsignelse Alle tager plads., så man kan se juletræerne... 787 Du som har tændt.