FASTELAVNS SØNDAG D. 14. FEBRUAR 2010 748 Nu vågne alle Guds fugle små 448 v.1-3 448 v.4-6 677 Nu glæd dig i Herren, mit hjerte - 192 Hil dig frelser og forsoner 557 Her vil ties kollekt: Lissner. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar. Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: ”Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.” Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: ”Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.” Da råbte han: ”Jesus, davids søn, forbarm dig over mig!” De, som gik foran truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: ”Davids søn, forbarm dig over mig!” Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Han svarede: ”Herre, at jeg må kunne se” Og Jesus sagde til ham: ”Bliv seende, din tro har frelst dig.” Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. Luk 18, 31-43. Nu er det blevet fastelavn – vi holder fest rundt omkring på skoler, i kirker, børnehaver og foreninger og i morgen er det med at stå klar ved døren, når børn i alle aldre måske lægger vejen forbi, for at synge ”Fastelavn er mit navn”. Alle har sin erindring om barndommens fastelavn. Om udklædning og masker. For nogle af os er det duften af sved bag plastik-masken og det begrænsede udsyn, man havde inde bagved, når man så på verden ud af de små runde huller, der ikke altid passede lige godt til øjnene. Eller lugten af gammelt tøj, når udklædningstøjet blev fundet frem fra pulterrummet og støv og møl var en del af festen. Jeg tror, at det bedste ved fastelavn, det bedste ved at være klædt ud dengang som nu, det er afsløringen. Prøv bare at læg mærke til de mindste børn! Det bedste ved det hele er, når de kan tage masken af og sige, de forløsende ord: ”Det er bare mig!” Fastelavn handler om at se og blive set. Udklædningen tjener til, at se desto klarere når masken falder. Og sådan er det også med evangeliet til fastelavns søndag. Først hører vi, at Jesus samler sine disciple til side og fortæller dem, at nu skal det snart ske, at han skal lide, dø og opstå. Det er stærke ord Jesus bruger. Han siger, at han skal hånes, mishandles, spyttes på, piskes og slås ihjel. Ordene fænger og så er de alligevel så hårde, at man let lukker af og tager afstand. Disciplene fatter ingenting hører vi. Ordene var skjulte for dem, de forstod ikke hvad der blev sagt. Så man kan sige, at vi er i helt godt selskab, hvis vi har svært ved at høre, se og fatte hvad kristendom går ud på. Hvis vi har svært ved at rumme og forstå at kærlighedens gåde også indeholder smerte, så har vi det ligesom disciplene. Disciplene kan ikke se, hvor Jesus vil hen. Men de følger alligevel efter. Det næste vi hører er, at de nærmer sig byen Jeriko. Vi hører om en blind mand, der sidder og tigger ved vejen. Han kalder på Jesus, folk tysser på ham, men han råber bare højere og højere. Jesus hører og ser ham. Spørger ham hvad han kan gøre for ham. Den blinde mand svarer ikke overraskende: ”Herre at jeg må kunne se” og Jesus siger ”bliv seende din tro har frelst dig”. På trods af sin blindhed kunne den blinde se mere end disciplene. Han kunne vende sin tro og sit håb mod at hjælpen var nær, og kalde på Jesus. Den blinde mand bliver seende. Frelsen består i at Jesus ser ham. Han ser ham, som den blinde tigger han er. Tiggerens glæde er stor. Han følger springende efter Jesus, glad som barnet, der tager sin maske af og siger ”Det er bare mig” – han er set og frelst, som den han er. Når børn begynder at tegne menneskefigurer, er ansigtet det centrale. Tit ser man at arme og ben er tegnet direkte på hovedet. Og i ansigtet er det specielt øjnene, der markeres. Det hænger sammen med, at det lille spædbarn, som noget af det første, fokuserer på fars og mors øjne. Fanger deres blik. Øjnene, sjælens og det andet menneskes spejl. Sådan er det helt fra begyndelsen afgørende at blive set. Det barn, der ikke bliver set eller hørt, vil lære enten at undvige andres blikke, eller i blind selvoptagethed, at søge andres blikke for at spejle sig selv og føle sig set – på trods. Hvis et menneske vokser op, uden at tro sig set af andre, bliver det alene med sig selv og mister både indsigt og udsyn. Vi har brug for nogen at ses med, nogen der ser, hvem vi er og lytter til os. Der er så meget, der forhindrer os i at se hinanden, vi har måske travlt, vi glemmer at give os tid til hinanden, fordi der er så meget, vi tror, vi skal. Man kan hæmmes af forskellige masker, der gør det svært at overskue ens liv. Synet svækkes og alt bliver tåget. Det er måske det, Paulus hentyder til, når han i ”kærlighedens højsang” som blev læst fra alteret siger, at vi endnu ser, som i et spejl i en gåde. På Paulus tid var spejlene af en anden meget dårlige kvalitet end i dag, man kunne kun se utydelige omrids i datidens spejle. At det er vores vilkår, at alt indimellem bliver tåget og gør det svært at se klart, kan få os til i kor med den blinde tigger, at bede om at få synet tilbage. Synet forstået som gå på mod, tro og tillid i stedet for mismod, det beder vi om. Og den smukke tekst om Guds tro, håb og kærlighed, der udholder alt og aldrig forgår, vidner om, at det kan lade sig gøre. At der findes en nåde, en kærlighed, i tilgivelse, som skærer alle snærende og ødelæggende bånd til fortiden over. Som stiller mig fri til kun at tage det med mig, jeg kan bære, og som ikke spærrer for udsynet til at se min fremtid som mulighed. I kirken kaldes den nåde for syndernes forladelse. Den får vi i dåbsgave og ved nadverbordet. Her kan vi, for at bruge fastelavns-ord, trygt tage masken af og sige ”det er bare mig”. Og Gud svarer tilbage ”Ja og jeg vil være med dig alle dage, alle slags dage indtil verdens ende”. For at kunne være der for os alle slags dage gik Kristus lidelsens vej til ende. Den kærlighed, der udholder alt, kender også til smerte. I syndernes forladelse må vi hente kræfter og lyst til at gå ud i livet og møde hinanden med åbne sind. Guds nåde er med os her og ind i evigheden. Guds nåde gør det til en langt mere end en tom frase at sige: ”vi ses”! Lov og tak og evig ære være dig vor gud, Fader, søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Lad os bede: Himmelske Far, Tak for menneskelivet, du har givet os. Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød, mellem fortrøstning og mismod. Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den. Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe, når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes, lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til. Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod i troen på dig. Vi beder for Paw, der er døbt i dag, vær med ham og hans familie. Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv. Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene. Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie. Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer. Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden. Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige. Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede, fængslede og hjemløse. Vi beder dig for alle vore kære... Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde. Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild. Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb. Amen. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesus Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.