Salmer:
1 Guds menighed syng
73 Vi synger med Maria
441 Alle mine kilder
-
71 Nu kom der bud fra englekor
10 Alt hvad som fuglevinger fik

Kollekt: Seidelin. Tekster: 1. Mos 18,1-15 og 1. Kor 1,21-31 og
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas.
Korsvar.
Da sagde Maria:
”Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjerters tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre
mod Abraham og hans slægt til evig tid.”
Amen. Luk. 1,46-55.

”Min sjæl ophøjer Herren” – synger Maria, i sin lovsang. Det er hendes måde at sige ”Gud er stor” på. ”Gud er stor!” Det har vi godt på fornemmelsen, himlens og jordens skaber kaldes han. I Fadervor hedder det, at han har riget, magten og æren i evighed. Men Hvordan er Gud? Eller som børnekoret nogle gange synger her i kirken: ”Hvor I himlen er Gud, og hvordan ser han ud?” – Det, tror jeg, mennesker har spurgt efter altid og gjort sig forestillinger om.
I dag giver Gud sig til kende.
I dag synger Maria om, hvordan Gud er stor, fordi han gør sig lille.
Maria sang sikkert smukt og klokkeklart!
Hver fugl synger med sit næb, siger man. Menneskers evner er forskellige – og vi var nogle der ikke stod forrest i køen, da der blev uddelt kraftige og smukke sangstemmer. Men hver fugl synger med sit næb.
”Guds menighed syng” sådan begyndte gudstjenesten i dag. Lidt senere sang vi: ”Vi synger med Maria”, evangelieteksten er Marias lovsang: En håbets kampsang, hvor Maria tager glæden på forskud. Og vi skal slutte med at synge: ”Alt hvad som fugle vinger fik, alt, hvad som efter fugleskik, med sanglyd drager ånde”.
Sang er forløsende, vi åbner ansigtet, lader luften strømme. Det er umuligt at synge, hvis man er sur. I kirken synger vi til gudstjenester, til barnedåb, til bryllupper og begravelser. Sangen er menighedens stemme alle inddrages, der er hele tiden plads til flere stemmer i koret – alle stemmer opsluges i fællessangen. Sang er udtryk for håb og at man tager glæden på forskud. Det gælder i gædelige situationer, når man f. eks. til bryllup synger ”det er så yndigt at følges ad”. Og det gælder også i situationer, hvor det er sørgende, der synger og hvor der umiddelbart ikke er meget at glæde sig over eller til. Som f. eks. til en begravelse. Selvom det er svært som pårørende at sige noget og man let mister fatningen, så kan det være befriende at mumle med på en salme. Sagte at synge med på: ”Altid frejdig, når du går, veje Gud tør kende” – eller mumle med, når man i den signede dag synger: ”nu rejse vi til vort fædreland”, eller synge ”Se nu stiger solen” eller ”Vær du mig nær”. Salmesangen kan rumme sorgen, taknemmeligheden og give sprog til håbet på én gang.
Vi synger også for at tage forskud på sangen og glæden i Guds rige. I nadver liturgien hedder det, at nu vil vi, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang. Det er også, hvad Maria gør.
Maria tager også glæden på forskud.
Hendes situation er alt anden end englelig. I værste fald står hun til stening. Agtelsen for piger, der blev gravide udenfor ægteskab, kunne være på et meget lille sted. Hun føler sig på en gang ringe og salig. Hendes sang kan ses som en kampsang, en håbets kampsang, der lovsynger inkarnationen. At Gud har besluttet sig for at gøre sig lille for at komme mennesker nær.
Vi kan lære af Maria at tage glæden på forskud. At gribe miraklet og tro det muligt. Hendes tillidsfulde sang modsvarer Sarahs bitre latter. Gud skaber latter på mange måder. Marias lovsang udtrykker den omvending af værdier, som skal ske, når Gud bliver menneske. Når den store bliver lille, skaber det glæde og latter. Kingo digtede om barnet i Marias mave i en tidligere version af salmen ”Nu kom der bud fra englekor”, Kingo skrev: ”Her lille Gud det lille nor, og sagte gror. Det nyt er uden lige”... At Gud gør sig lille er komisk og underfuldt, fordi han er stor.
Det strider imod menneskelig fornuft, for hvorfor? Hvorfor gøre sig lille, når man er stor? Paulus kalder det en dårskab, at Gud vil vise mennesker, hvem han er, stik mod al fornuft. Give afkald på magten til forargelse og til tro og glæde.
Alt det er samlet i Marias sang. At afmagt og ringhed ikke udelukker salighed, men tværtimod. At kompleksiteten, at overraskelsen ikke skal bures inde, men at glæden skal have vinger og synges ud. I håbets sang. Fordi Gud er stor.
Når vi i trobekendelse siger: ”Født af jomfru Maria” så må tanken ikke stoppe ved betænkeligheder ved jomfrufødsel. Tanken skal ikke hænge fast i et ”Ah kan det nu også lade sig gøre?”, men sættes fri til at kunne fange tonen, og give plads til inkarnationen. Plads til at glæde sig over at Gud er så stor, at han gør sig lille. Plads til at tage forskud på glæden, mærke den boble i sig som et lille foster, der sparker i maven og rør på sig. Så inkarneres glæden, så går den i kødet på os. Pludselig får vi måske øje på de inkarnerede håbsbeviser, vi er omgivet af. Et barn, der på trods af svære vilkår vokser op og bliver til glæde for mange. En enlig mor, der under svære forhold utrættelig står op, slider for føden og skaber et trygt hjem for sine børn med små midler. Den kriminelle, der møder er medmenneske, der ændrer hans livssyn og giver ham nyt liv. Mennesker, der uafladelig arbejder for fred og værdighed.
Clint Eastwood skildrer håbets og miraklets mulighed meget fint i filmen: ”million dollar baby”. Her møder man en ældre reserveret mand, Frankie Dunn spillet af Clint Eastwood selv, der ikke har god kontakt til sin familie, men lever et stille liv som falleret boksetræner. Frankies humor er kynisk, han griner lidt Sara-agtigt, når han i kirken driller præsten, med bibelens forvrøvlede snak om jomfrufødsel ”hva så præst, kan vi lige snakke lidt om jomfrufødsel?”. Frankie ligner lidt Sara på den måde, at han med sin kyniske latter afviser, at lade sig bruge til noget som helst af andre. Pludselig en dag kommer pigen Maggie ind i boksehallen, hun vil have Frankie som sin træner. Men han træner ikke piger og svarer hende afvisende, med sædvanlig kynisk humor. Maggie giver ikke op men bliver hængende, bid efter bid får Frankie del i hendes kedelige og barske livshistorie. Han blødes langsom op. Træner hende først i trods og lidt efter lidt begynder glæden at boble i ham. To forskellige kiksede mennesker finder hinanden, et livslangt venskab og dyb glæde ved hinandens selskab opstår. Miraklet er sket – glæden er gået i kødet på Frankie – Han bliver som inkarneret bokstræner opsat på at hjælpe pigen Maggie.
Marias synger om Guds storhed, fordi han bruger hende i hendes ringhed, til det allerstørste.
Og derfor må vi sige:
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.