Apg.1,1-11
Mark.16,14-20

Kristi himmelfart. I dag har vi hørt to tekster. Den ene, nok den mest kendte, om jesu himmelfart og disc. der står og stirrer efter ham. Nærmest komisk, det ene øjeblik var han der, og det næste øjeblik var han væk. Borte, højt oppe, bag skyerne, de kunne ikke se ham mere.
Og så den anden, evangelieteksten, fra Markusevang. Som tager fat i disc, da de står der. Står helt stille og kigger. Kom så i gang! Siger ånden, siger Gud. I skalikke blive stående her, I skal gå ud i verden og fortælle hvad I tror. Fortælle om Gud som I har lært ham at kende gennem hans søn Jesus Kristus. Fortælle om troen der gav jer livet tilbage. Om troen der fik jer til at se med nye øjne på livet, på hinanden, på jer selv, og på Gud.
Troen der viste jer at det ikke mere handler om hvem I er, eller hvor I kommer fra. Men alene om hvad I holder for vigtigt. Hvad der er grunden under jeres liv. Fortæl om de utrolige ting der sker når I lægger livet i Guds hænder. Uforudsigelige, provokerende, og forunderlige ting. Blinde ser, døve hører, syge bliver raske og døde bliver levende.
Med Guds ånd er der ikke grænser for hvad der kan ske. Det betyder imidlertid slet ikke at vi selv bestemmer hvad der kan ske. Og det er i mine øjne en misforståelse når kristne har læst denne tekst og tænkt at så skulle de også kunne tage på slanger og drikke dødbringende gift,- og hvis bare de troede nok, så ville der ikke ske dem noget.
Som om vi på noget tidspunkt kan tro nok.
Tænk hvis troen var op til os selv. Hvordan ville vi så turde døbe småbørn, som vi lige har gjort, eller endnu mindre lade os døbe som voksne. Hvornår ville vi være sikre på at vi havde tro nok til at turde komme i Guds hus, og knæle for Guds alter, ja tage hans ord i vores mund.
Det er ikke vores tro der skal være stor nok. Den er som den er. Vores tro er sammensat og filtret sammen med alt muligt andet, i hvert fald så længe vi lever her i denne verden, hvor tingene sjældent er sort-hvide.
Men Guds tro til os. Guds tro på os, den er uendelig. Og det vi kan. og det vi skal. Det der lige præcis er vores opgave som mennesker,- det er at turde lægge vores liv i Guds hænder. I troen på at der ligger det godt. Vi skal turde tro på at Gud er mægtig, at han har magten.
På samme tid får vi overdraget utrolig meget magt,- ved kristi himmelfart. Samtidig med at vores plads, som Guds menneskebørn, og ikke Gud selv, bliver stadfæstet.
Vi har magt. Vi har magt til at lave helvede på jord, for hinanden. Og vi har magt til at lukke himlen ind i vores liv, og i hinandens liv.
Før troede vi måske, vi selv skulle kæmpe os frem til himmerrige. Før troede vi det handlede om at gøre sig så god og from og dygtig som mulig. Stakkels dem der virkelig har prøvet, for de har følt synden rive i deres inderste, som syle og små djævle har de lidt under tankernes og indfaldenes ufravendelighed.
Stakkels hjerte,- for himlen var lukket.
Men i Jesu navn kan der nu prædikes omvendelse til syndernes forladelse. Omvendelse til den indsigt,- at nåden kommer fra Gud. At Jesus Kristus har åbnet himlen, og holder jord og himmel samlet i et greb som ingen kan skille ad.
Så vi kan med høj røst sige at vi hører til i Guds himmel, også her på jorden. Og så kan vi gå ud i verden, og lade en flig af Guds lys, af Guds barmhjertighed, overbærenhed, barmhjertighed og storsind fylde vores liv. Så melder opgaverne sig helt af sig selv.
Jeg har aldrig rigtig forstået dem der mener det må være nemt at være troende. Nogen sætter en modsætning op mellem at være troende, og så at være et ansvarligt menneske på jorden. For mig hænger de to dele helt nøje sammen. Netop på grund af Jesus Kristus. Netop fordi han viste os at der er rigeligt for os at gøre, og vi kan!
På kristi himmelfart bliver vi netop sat fri til at gøre en hel masse godt Før troede vi, vi selv skulle kæmpe os frem til himmerrige. Før troede vi det handlede om at gøre sig så god og from og dygtig som mulig. Stakkels dem der virkelig har prøvet, for de har følt synden rive i deres inderste, som syle og små djævle har de lidt under tankernes og indfaldenes ufravendelighed.
Stakkels hjerte,- for himlen var lukket.

Men i Jesu navn kan der nu prædikes omvendelse til syndernes forladelse. Omvendelse til den indsigt,- at nåden kommer fra Gud. At Jesus Kristus har åbnet himlen, og holder jord og himmel samlet i et greb som ingen kan skille ad.
På denne dag forbinder Jesus endegyldigt himmel og jord. Binder sløjfe mellem himmel og jord. Han kom oppefra, levede på jorden, og for til himmels igen. En cirkel er sluttet fra himmel til jord. Der bringer himmelen ned på jorden.

Så nu er vort borgerskab i himlen. Gå selv ud og se efter, der er helt sikkert noget du skal gøre, som borger i Guds rige.
Amen!





Herre vor Gud.

Vi takker for livet, for denne morgen, for landet vi bor i, de mennesker vi deler livet med, for de mennesker vi møder.
Vi takker for din søn Jesus Kristus der har bragt himlen ned på jorden, og jorden op i himlen. Vi beder til at vi kan leve i himlen, og ikke lade os forlede og true af djævelens stemme der forsøger at overbevise os om det modsatte.
Vi beder for alle mennesker i verden, at de må opleve Guds nåde og barmhjertighed gennem andres hænder og blik. Send din hellige ånd til vore hjerter så vi får mod til at tale om dit rige, og verden imod når det er nødvendigt. Lad din hellige ånd virke iblandt os, så der bliver mere fred end krig, mere glæde end had.
Hold din hånd over alle lidende, alle der er syge, der snart skal dø, og dem der savner et elsket menneske. Hold din hånd over vore familier, vore børn og vore gamle. Særligt beder vi for Kristian der i dag er blevet døbt. Vær til velsignelse for ham og hans familie i dag og alle dage. Giv os at leve med tro og tillid til din åbne himmel, og når vi ikke kan leve længere, løft os da blidt over i dit evige lyse rige, med din søn Jesus Kristus.
Amen!