8. SØNDAG EFTER TRINITATIS D. 25. JULI 2010 Tekster: Mika 3,5-7 1. Joh 4,1-6 Matt 7,22-29 Salmer: 1) 743 Nu rinder solen op (mel.: Zinck) Hilsen, Kollekt, Læsning 2) 674 v. 1-4 Sov sødt, barnlille Dåb 3) 674 v. 5-7 Sov sødt, barnlille Evangelielæsning fra alteret 4) 672 Jeg ved, på hvem jeg bygger Prædiken 5) 320 Midt iblandt os er Guds rige (mel.: Gade) Nadver, Kollekt, Velsignelse 6) 29 Spænd over os dit himmelsejl Den tekst, vi lige har hørt får mig til at tænke tilbage på min barndom. Den får mig til at tænke på en bog, der var hjemme hos min farmor og farfar. Det var bogen om de tre små grise. Den handler om, hvordan tre små grise bygger hvert deres hus. Den ene gris bygger et hus af strå, den anden et hus af pinde, og den klogeste gris bygger sit hus af mursten. En dag kommer Den store stygge Ulv forbi og ser de tre små lækkerbiskner. Først banker han på hos grisen med stråhuset, men grisen vil ikke lukke ham ind, og derfor puster han, og puster han, og puster han til grisens hus falder omkuld. Men grisen løber hen til sin bror, der har bygget et hus af pinde. Men også her kommer ulven, og scenariet gentager sig, og så står de uden beskyttelse. I folkeeventyret bliver de to dumme grise ædt, men i Walt Disneys udgave, som min farmor og farfar havde, redder de to små grise sig begge hen i huset, der er bygget af mursten. Og det hus kan ulven ikke blæse om kuld, for det er jo bygget af solide mursten. Og ulven må irriteret gå sin vej og opgive at få et dejligt festmåltid af de tre små grise. Moralen i fortællingen om de tre små grise er den samme som i den fortælling, Jesus fortæller om mændene, der henholdsvis bygger et hus i sandet og på klippen: det handler om at bygge sit hus solidt. Men i Jesu fortælling er klippen et billede på Gud. Den solide grund bygger altså på Gud. Det er ikke let at være menneske, for hvordan finder vi egentlig Gud, som vi skal bygge vor grund på? Vor tid kaldes for forvirringens og den menneskelige identitetskrises tid. Det er svært at finde sine ben at stå på i virvaret at materielle såvel som åndelige tilbud. Såvel nu som dengang er der mange tilbud, sådan som vi også hører det i dagens læsninger fra alteret. Samtidig er der ingen grænser for, hvor meget godt vi alle hævder at ville gøre for hinanden. I medierne hører vi det hele tiden. Politikerne lover guld og grønne skove. På samme måde var det også dengang, hvor mange også lovede folk ting, de ikke kunne holde, og de hævdede, at de var sendt af Gud. Også i dag bruger folk rundt om i verden Guds navn til at fremme egne interesser. Det sker både i form af karismatiske ledere, der holder vækkelsesmøder, hvor de påstår at kunne helbrede folk fra deres sygdomme, og det sker i form af statsledere, der fører krig i Guds navn. Jesus taler om de falske profeter, der profeterer i Gud navn. Han sammenligner dem med folk, der bygger deres hus på sand, hvorefter stormen raser forbi, og huset rives ned. Det hjælper altså ikke noget at bygge et smukt hus, der tager sig godt ud i omverdenens øjne, hvis ikke fundamentet er i orden. Det hus falder sammen, fordi det ikke har et solidt fundament – det har ikke Gud som fundament, men det er bygget på vores egen, menneskelige formåen. Og Jesus fortæller os, at det ikke er holdbart. For når vi blot tænker på vort eget bedste frem for næstens, så står vi på usikker grund. Den store stygge ulv kommer frem og truer med at puste huset omkuld, når vi sætter os selv i centrum. I stedet for må vi fokusere på, at vi alle er skabt i Guds billede, og derfor har Gud os alle kær, som vi nu engang er. Det vil sige, at når vi bygger vort liv fornuftigt og på solid grund, så er det altid i samspil med medmennesket, for her finder vi Gud. Paulus skriver i 1. Korintherbrev kapitel 13, at uden kærlighed har vi intet. Nok kan vi have så mange evner, penge og magt, men det nytter ikke noget, hvis vi ikke har kærligheden. For kærligheden er større end alt andet. Vi kan ikke fuldt ud forstå kærlighedens væsen eller forklare den. Men vi kan heller ikke leve uden den. Det kan være svært for os at give udtryk for kærligheden til vore nærmeste i dagligdagen. Men i dag får vi en påmindelse om, at vi ikke blot skal høre ordet, men vi skal også handle derefter. Og det er en konkret opfordring som dermed og siges til os i dag. Det er en opfordring til at gå ud og fortælle vore nærmeste, at vi holder af dem. Og ydermere er det en opfordring til at gå ud i verden med et åbent blik på alle mennesker, at give dem en ekstra chance, selvom de måske ikke umiddelbart tiltaler os. Dermed skal vi ikke bekrige hinanden eller prøve at udnytte hinandens uheld. Nej, vi skal sætte kærligheden øverst og ære hvert enkelt menneske. Vi skal elske næsten, som vi elsker os selv. Sådan kan vi som den klogeste af de tre små grise opbygge et hus af mursten på klippegrunden. Amen.