5. SØNDAG EFTER TRINITATIS D. 4. JULI 2010 Salmer: 403, 6, 368, 323, 725. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Korsvar. Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: ”Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?” De svarede: ”Nogle siger Johannes døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne,” Så spurgte han dem: ”Men I, hvem siger I, at jeg er?” Simon Peter svarede: ”Du er Kristus, den levende Guds søn”. Og Jesus sagde til ham: ”Salig er du, Simon, Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over dem. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.” Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: ”Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!” Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: ”Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.” Da sagde Jesus til sine disciple: ”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?”. Matt. 16,13-26. Amen. ”Du er Kristus den levende Guds søn” – sådan svarer Peter på Jesus spørgsmål: ”Hvem siger I at jeg er?” Jesus bliver tydeligvis glad for svaret og siger, at det er ikke er noget Peter selv har fundet på, det har Gud åbenbaret ham. Det er altså en indsigt i sandheden, som Peter har fået foræret – som en gave. Senere hører vi hvordan det går da Peter selv tænker og vil rette på Jesus fordi al Jesu tale om, at han skal gå op til Jerusalem og lide og dø, ikke rigtig passer ind i Peters planer for Jesus. Evangeliet - det glædelige budskab til os i dag er at Peter ikke bliver fyret. Hans forkerte tanker og egenrådighed støder godt nok på et nej fra Jesus, et rungende og vredt nej, der kalder Peter for Satan og ikke lægger fingre imellem. Men Peter er på trods af sine fejl stadig, den klippe som Jesus vil bygge sin kirke på. Han dur alligevel. Det er ikke som vi kender det fra politik: Den ene dag udnævnes en ny minister og pressen dækker rosende dette fortræffelige menneske. Og den anden dag har ministeren så gjort en fejl, kommer i mistillid og tages fra bestillingen. Nej Peter bliver ikke sat fra bestillingen. Hans tale kunne der bygges menighed på og på den slags discipeltale er der bygget menighed på lige siden og bliver det stadigvæk, den dag i dag. Nogle af ordene er åbenbaret af Gud – andre har mennesker selv tænkt og kun Gud kan se forskel. Vi kommer i kirken og hører Gud ord. Men hvornår ved vi egentlig at det er Guds ord og ikke bare noget mennesker har fundet på? Evangelierne er skrevet af mennesker, det er bønnerne vi hører i kirken også, salmedigterne er mennesker og prædikenen er ord jeg har skrevet på min computer og så siden printet ud. Aprpos computer , så fortalte en kollega mig om bogstaverne: WWJD – Ja nu tror I måske at jeg nærmest inden jeg får begyndt på denne prædiken vil henvise til kirkens hjemmeside, hvor man så kan få mere at vide. Det er ikke tilfældet, jeg er endnu ikke smittet at www-plagen som gennemsyrer radio og tv og ugeblade. Nej WWJD er et reklame- slogan som kirker i USA har haft held med at trykke på alt hvad de kan sælge. Armbånd, t-shirts, sko, krus, kasketter osv. Kirken har solgt så godt af produkterne, så flere supermarkedskæder også er begyndt atforhandle dem, WWJD står for What Would Jesus DO : hvad ville Jesus gøre. Formålet er ud over at tjene penge, at få folk til at tænke Jesus og Gud med i deres hverdag. Når de er i tvivl om hvad de skal gøre, så standse op og tænke: hvad ville Jesus have gjort? Produkterne sælges mest til unge mennesker og det siges at de forhindrer kriminalitet og gør verden til et bedre sted at være. Og al respekt for det, men igen. Hvordan kan mennesker vide fra situation til situation, hvad Jesus ville have gjort – altså hvad der er Guds vilje. Selvfølgelig er der mange moralske spm hvor det er let, ud fra vores menneskelige fornuft og følelser at afgøre, hvad der er rigtig og forkert. Sådan lidt ligesom i de 10 bud, at man ikke på stjæle, lyve, slå ihjel osv. Men Jesus er langt mere end et moralsk forbillede. Han er den levende Guds søn. Og evangeliet i dag er at han holder fast ved Peter, også selvom Peters tale både er rigtig og forkert. Først siger Peter: Du er Kristus og senere, nej sådan må det aldrig gå dig. Det er Vor Herres – Jesu ja og nej, der røber, hvad der er åbenbaret af Gud og hvad der er tænkt af Peter. Peter røber det ikke, for han ved det ikke. Åbenbaringen er ikke kommet til ham som et himmelsyn. Den er ikke kommet til ham som noget voldsomt og rystende. At der i det hele taget er åbenbaret ham noget, ved han ikke førend Jesus siger det til ham. Åbenbaringen er sket, når han i det daglige lyttede til Jesu tale. Da sank noget ned og blev i ikke i hans hukommelse, men i hans hjerte, i hans tro, og det er det, han uden at vide det, giver udtryk for i sin bekendelse: ” du er Kristus, den levende Guds søn”. De andre svarer hvad de selv mener, at han er en profet, eller Johannes døberen der er kommet igen. Over deres meninger lyder Peters bekendelse, ikke en mening, men en tro, ikke noget tænkt, men noget åbenbaret. Som så lige efter alligevel næsten drukner i Peters egne forestillinger og mening om hvad der skal ske med Jesus. Vi er på den anden side påske og hvad der skete med den levende Guds søn. At han var så levende, at han døde af det. At han opstod påskemorgen til et levende håb for mennesker lige siden. Og at den levende Gud pinsemorgen sendte sin Ånd til jorden. Den Ånd virker mellem mennesker med sit ja og sit nej. Vi beder den komme i vores liv, med sit ja og sit nej, så det kan blive et sandt liv. Vi sang lige før: ”Glæden er den at vi ikke skal spørge, hvad der i grunden kom ud af vort liv. Glæden er den, at vi ikke skal sørge, for vore gerningers rette motiv. I fællesskab holder vi gudstjeneste ikke for at spørge, hvad der kom ud af vort liv, men i bøn om at Gud må gøre brug af os og gøre os levende i verden. Selvom vi ved, hvad der skete med den levende Guds søn er vi alligevel ikke kommet videre end Peter. Vi skal nok ikke tro at vi kan se klarere end han kunne se, eller tale sandere, end han kunne. Men vi må alligevel have Peter som forbillede, for han blev ikke fyret, ham skulle der bygges kirke af, ligesom der i dag i juli 2010 bygges kirke af os som levende stene. Søndag efter søndag holdes der gudstjeneste. Her, og i alle andre af livets forhold, må vi bede Gud være nær med sin Ånd, sit ja og sit nej, så vi i sandhed kan tro, at vi er hans børn, de levende stene som hans kirke bygges af. WWJD - hvad ville Jesus gøre? Menneskers tanker kan ikke hjælpe sandheden på vej, den må åbenbares af Gud, til tro. Troen er den dåbsgave vi må gemme i vores hjerter, og Jesu egen bøn til den levende Gud – fadervor fik vi i dåbsgave: ”Ske din vilje i himlen og på jorden”, beder vi. Guds kærlige vilje viser sig gang på gang at være at frelse mennesker – uanset hvilke tanker vi gør os, og derfor må vi sige: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, dom var, er og bliver én sand treenig gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed amen. Lad os bede: Himmelske Far, Tak for menneskelivet, du har givet os. Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød, mellem fortrøstning og mismod. Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den. Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe, når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes, lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til. Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod i troen på dig. Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv. Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene. Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie. Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer. Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden. Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære. Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige. Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede, fængslede og hjemløse. Vi beder dig for alle vore kære... Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde. Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild. Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb. amen. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.