5. S. E. HELLIGTREKONGER
D. 6. februar 2011


Salmer: 413, 644, 1, 557, 476
Kollekt: Seidelin . tekster: Præd. 8,9-15 , Kol. 3,12-17 og

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.« Matt 13,24-30

Verden er spækket med mennesker, der gør deres bedste. I sær her efter finanskrise med besparelser overalt og trange tider for mange kan man se, at mennesker tager sig sammen. Vi tænker på andre, forsøger at hjælpe, udnævner 2011 til frivilligheds år, i respekt det store frivillige arbejde mange steder. Dronningen advarede i sin nytårs tale om egoisme og opfordrede os til at vise hensyn til hinanden og se de svage, der helt tæt på har brug for et menneske, der vil lytte og lindre. Talen blev usædvanlig godt modtaget.
Men samtidig vokser behovet for denne omsorg. Egoisme, magelighed og hårde beskyldninger mod dem, der har det skidt fylder en del. Daglig hører man om bureaukratiske forviklinger og regelrytteri, der spærrer for at en trængende får hjælp.
Ikke kun i samfundet finder vi modsætningen mellem godt og ondt. Den findes hos hver og én af os. Daglig oplever mange af os, at alt det gode, vi egentlig ville, bliver udskudt og forhindret af forhold i os, vi ikke forstår.
Alle ordenen fra bibelen, der møder os i dag tager livtag med spørgsmålet om det onde, og hvor det kommer fra.
Det går ikke som det skal det hele. For mange år siden sagde prædikeren om denne uretfærdige skævhed: Også det er tomhed. I dag vil vi nok sige: ”Det giver ikke mening”.
Hvad stiller vi op med ondskaben? Hvor kommer den fra og hvorfor er den her?
Det samme spørger prædikeren om. Men svaret udebliver, så han kaster håndklædet i ringen og vælger at prise glæden i erkendelse af, at intet under solen er bedre for et menneske end at spise, drikke og være glad. Mennesket skal altså slide i det og nyde resultatet af dets slid, så længe Gud giver os at leve her.
Paulus har også et praktisk svar på gåden: Hvorfor er der ondskab og uretfærdighed i verden og hvor kommer det fra?
Paulus har oplevet noget prædikeren ikke kender til, nemlig ham det handler om her 5. s. e. h3k – Jesus Kristus. Paulus har været provokeret af denne mand, der så åbenlyst og provokerede vendte op og ned op alting, og selv mente at han var Guds praktiske svar på ondskab og meningsløshed. Paulus har bekæmpet Jesus og forfulgt hans tilhængere for at kæmpe for det bestående. Men Paulus blev klogere. Han fik en åbenbaring og brugte resten af sit liv på at udbrede kendskabet til Jesus og formidle Jesu budskab om, at kærligheden er størst.
Paulus taler ikke om mad og drikke som prædikeren. Han snakker til gengæld om andre vigtige ting – nemlig tøj og musik. Opskriften, som i øvrigt læses hvor gang, der er bryllup i kirken er, at man, som tøj man tager på, som en slags rustning til kampen for kærligheden, skal iføre sig: Inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed og tålmodighed.
Og uden på alt det fine tøj skal man tage den frakke på, der hedder kærlighed. Og derudover skal man synge og takke Gud for at han gør det hele muligt. Det er umuligt at synge, hvis man er sur. Også hos Paulus er glæden i vigtig. Glæde og kærlighed – på trods.
”Guds menighed syng, for vor skaber i løn” – det har kirken gjort lige siden - efter bedste evne.
De to forskellige bud fra alteret på ondskabens problem er altså praktiske. De giver sig ikke af med at sige, hvor det onde kommer fra, men taler om mad og drikke, glæde, fællesskab, tilgivelse og kærlighed i tillid til at Gud trods alt er større...
Evangeliet tager livtag med det samme spørgsmål. Jesus fortæller lignelsen om ukrudtet i hveden. Matthæus tillægger lignelser stor betydning og bruger et profet ord: ”Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt” – Nu kommer forklaringen på det hele – kan man vel forvente...
Men igen er det et praktisk svar vi får. Himmeriget – meningen med det hele – kan sammenlignes med en mand, der såede god sæd i sin mark. Manden er Gud selv, der vil det gode. Vi er husbondens folk, der overrasket over, at der er så meget ukrudt, spørger chefen: ”Hvor kommer det fra?”
Han svare os afslappet – ” det har en fjende gjort” – Han har altså ikke selv plantet det.
Enhver god landmand vil sørge for at få det fjernet. Selv den mest uerfarne haveejer ved, at ukrudt skal væk, så hurtig som muligt, for ikke at få mere arbejde ud af det. Sådan tænker de ansvarsfulde medarbejdere også, de tilbyder straks at fjerne ukrudtet. Men svaret fra chefen er, at de blot skal lade det gro – side om side med det gode, så skal han nok rydde op, når (høst-) tid er.
Er det et svar, man kan være tjent med? kan man spørge. Burde man ikke forvente sig mere af Guds selv, der har al magten i himlen og på jorden? Han må dybest set have ansvaret, også for det han ikke griber ind i mod. Han må kunne sætte noget op imod fjenden.
Vi får ikke svar på de teoretiske principielle spørgsmål – men vi får et afslappet praktisk svar.
Et svar, der ændrer problemet til et vilkår. Ukrudtet er et vilkår, for det kan ikke fjernes uden, at alt den gode hvede også forsvinder, siger manden.
Problemer kan løses – vilkår må man leve med og under. Virkeligheden er både ukrudt og hvede.
Hvis medarbejderne tager sagen i egen hånd og renser grundigt ud, så lægger man hele marken øde med en slags åndelig round up, der dræber al liv og glæde og kun levner plads til hykleri og fanatisme.
Det er Guds sag at rydde op, det er den sandhed fra da verden blev grundlagt, som lignelsen åbner for os. Hvis vi sætter skel og sorterer vil det altid blive en forenkling, der ødelægger mangfoldigheden. Verden er utrolig kompleks og mangesidet.
Det er vi også.
Hvis vi tager dommen i egen hånd, så dømmer vi os selv, så lægges det hele øde. Men tillid til at dommeren også er frelseren når det engang bliver høsttid – den tillid sætter os fri til at spise og drikke, takke og synge og så iføre os den rigtige dragt, tilgive og elske så ingen møder os forgæves på deres vej.
Hvorfor er der ondskab i verden? Hvad stiller vi op med lidelse og uretfærdighed?
Gud sendte os sit praktiske svar i Jesus Kristus.
Hans liv, død og opstandelse ryddede op en gang for alle, så vi kan, må og skal leve videre på alle slags dage, uanset hvor meget det roder her.
Den teoretiske forklaring har vi endnu i vente.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. AMEN

Lad os bede:
Himmelske Far,
Tak for menneskelivet, du har givet os.
Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød, mellem fortrøstning og mismod.
Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den.
Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe,
når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes, lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til.
Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod, i troen på dig.
Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv.
Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene.
Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie.
Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer.
Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden.
Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære.
Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige.
Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede,
fængslede og hjemløse.
Vi beder dig for alle vore kære...
Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde.
Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild.
Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb.
amen.

Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.
Amen.