|
Aktiviteter
JULENS ARRANGEMENTER
PRÆSTERNES HJØRNE
BØRNENES HJØRNE
Kirken er åben i dagtimerne
Kirken er åben:
mandag til fredag: kl. 9-13
torsdag: desuden kl. 16-18
lørdag: lukket
søndag: formiddag
I dette tidsrum er man velkommen til at gå ind i kirken, sætte sig i stilhed, i refleksion eller bøn.

Man er også velkommen til at tænde et lys i lyskrybben under keramikkorset.
VESTERVANG KLUB
Se VESTERVANG KLUB
MØDEAFTNER OG KONCERTER
Se MØDEAFTNER OG KONCERTER
KIRKEHØJSKOLEN
Se KIRKEHØJSKOLEN
LITTERATURKREDSEN
Se LITTERARTURKREDSEN
.
MORGENSANG
Hver tirsdag og torsdag er der morgensang i kirken kl. 9,30.
Her er der mulighed for at få en god begyndelse på dagen med et kvarters musik, salmer, Bibellæsning, stilhed, bøn og velsignelse.
Nogle morgener deltager også kirkens konfirmander.
Efter morgensangen er der kaffe på kanden.
JUBELKORET
Vestervang Kirkens jubilæumskor, der har optrådt flere gange med stor succes, vil mødes for at øve til adventstiden.
Mødes efter aftale.
Der kræves ikke særlige forudsætninger. Kom og vær med!
Nærmere oplysninger og tilmelding: Jørgens Ehlers (86675100) eller Margit Rossmeisl (86659004)
Program
.

KOM OG SYNG MED
Tilbud til dagplejemødre, forældre på orlov, bedsteforældre og andre, der har lyst til at være med til at synge og lege sammen med børnene.
Det er sjovt at synge især sammen med andre!
Det foregår i kirkens store mødesal onsdage fra 9.30 til ca. 10.15
Vi begynder igen onsdag den 7. september kl. 9.30.
FILMKLUB
Har du lyst til at dele en filmoplevelse med andre, er der mulighed for at være medlem af Filmklubben.
Vestervang Kirke har haft filmaftner med filmcafé, hvor mange har været med.
I den forbindelse har kirken fået en tilladelse til at vise film. Denne mulighed vil vi gøre brug af.
I efteråret er det den engelske tv-serie Gensyn med Brideshead.
Tidspunkt: Endnu ikke fastsat. Måske formiddage.
Flere oplysninger og en folder fås hos sognemedhjælper Margit Rossmeisl. 86 62 69 40
UDSTILLING MED KUNSTNERE FRA HJARBÆK FJORD
Den 13. januar er der fernisering i Vestervang med to kunstnere fra området ved Hjarbæk Fjord, nemlig Majken Bilgrav Sørensen og Henning Elving. Majken maler naturbilleder, der ikke er direkte naturalistiske gengivelser. Majken beskriver selv, at hun maler på natursansninger og nethindebilleder. Hun forsøger at vise skønheden og søger at indbygge en stemning eller en fortælling i sine billeder, som gerne skulle give en følelse af, at vi stadig har meget at opleve, glædes over, og ikke mindst at passe på. Billedhugger Henning Elving laver bronzeskulpturer, og arbejder med tre grundtemaer: torsoen, figurkompositionen og homogrammet. I arbejdet med torsoen, tager han udgangspunkt i den klassiske torso-figur og skaber nye skulpturelle udtryk.
Ferniseringen er
fredag d. 13. januar kl. 16.00
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Menighedsrådet holder offentlige møder i kirkens mødelokaler:
Torsdag den 24. november kl. 19.00
Onsdag den 18. januar kl. 19.00
Torsdag den 23. februar kl. 19.00
Tirsdag den 27. marts kl. 19.00
Tirsdag den 24. april kl. 19.00
Onsdag den 23. maj kl. 19.00
Alle, som har lyst, er velkommen til at møde op på disse datoer og deltage i menighedsrådsmøderne. Dagsorden ligger fremme på bladhylden i forgangen til kirken og på kirkens hjemmeside ugen inden mødets afholdelse.
Punkter til dagsorden kan indsendes til menighedsrådets formand, Michael Hansen, senest 2 uger før mødets afholdelse.
KIRKEFROKOST
Der er kirkefrokost:
Søndag den 4. december
Søndag den 8. januar
Søndag den 5. februar
Det koster 30 kr. eksklusiv drikkevarer.
Der kræves ingen tilmelding.
BESØGSTJENESTEN
Kirkens besøgstjeneste formidler kontakt mellem mennesker i sognet som ønsker besøg, og tjenestens besøgsvenner.
Hvis man ikke så godt kan komme ud mellem andre, kan det være rart at få besøg hjemme hos sig selv.
Mange har oplevet, at der er opbygget en god personlig kontakt til stor glæde for begge parter.
Hvis man har lyst til at få en besøgsven eller at være besøgsven, kan man henvende sig til sognemedhjælper Margit Rossmeisl i kirken eller privat.
Kirken (86 62 69 40) Privat (86 65 90 04)
Se også: BESØGSTJENESTEN
MINIBIBLIOTEK
I kontorgangen har vi indrettet et lille bibliotek.
Biblioteket indeholder nogle materialer til udlån for alle interesserede.
Man kan finde forskellige udgaver af bibler og børnebibler, salmebøger og sangbøger.
For forældre med dåbsbørn eller småbørn er der mange gode børnebøger, der fortæller bibelhistorie på en anderledes måde.
For voksne læsere har vi litteratur med et lettere teologisk og filosofisk indhold. Ligeledes kan man finde dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
Hvordan låner man så?
Dette er ganske enkelt: Man finder en af kirkens medarbejdere og fortæller vedkommende at man ønsker at låne dette eller hint. Og efter en nedskrivning af navn og adresse kan man i ro og fred derhjemme læse / se videre.
MEN HUSK: aflever det lånte materiale så hurtigt som muligt. Andre kunne jo være interesserede i at låne netop det samme.
Retur til TOB
JULENS ARRANGEMENTER
JULEKONCERT
Søndag den 27. november kl. 16.00
Kirken får besøg af et af Viborgs bedste amatørkor. Koret, der er under ledelse af Morten Ahti Christensen, vil denne første søndag i advent indlede julemåneden med flere af de kendte danske julesal-mer krydret med nogle af de dejlige engelske ca-rols. Der er også lejlighed til selv at synge med.
Gratis adgang.
DE NI LÆSNINGER
Onsdag den 14. december kl. 19.30
Julekoncert hvor julesalmer veksler med læsning af julens tekster.
Viborg Musikskoles kor under ledelse af Ole Gad medvirker, og teksterne vil blive læst af forskellige mennesker fra sognet. Gratis adgang.
JULEINDLEDNINGER I KIRKEN
Der er juleindledninger for sognets børn:
Onsdag den 14.12. kl. 9.30: For dagplejemødre med børn og for hjemmegående forældre med børn. Tilmelding til kirkekontoret senest 30. november.
Torsdag den 15.12. kl. 10.00: For børneinstitutio-nerne i sognet.
Fredag den 21.12. kl. 8.45 og kl. 10.00: For Vestervang Skole
SYNG JULEN IND
Mandag den 19., onsdag den 21. og fredag den 23. december kl. 19.00
Som optakt til julen for hele familien synger Vestervang Kirkes Pigekor med organist Jørgen Ehlers og det lille kor De Himmelblå nogle af julens dejlige salmer vekslende med fællessang. Den 23. december medvirken også Nissebanden kirkens børnekor.
Programmet varer ca. ? time hver af de tre aftner.
Gratis adgang.
LUCIAGUDSTJENESTE
Søndag den 11. december kl. 10.00
er der familiegudstjeneste i kirken hvor kirkens børnekor går Luciaoptog og synger et par salmer.
Det er en rigtig god lejlighed til at komme i den rette julestemning.
NYTÅRSAFTENSGUDSTJENESTE
Som tidligere år tager vi afsked med året der er gået og hilser det nye velkommen med gudstjeneste lørdag den 31.12. kl. 15.00.
Kirkerummet summer af en blanding af vemod og feststemt forventning. Gudstjenesten byder på enkel højtid og eftertanke i ord og toner.
Medvirkende Susanne Klausen, tværfløjte og Jørgen Sonne, orgel og flygel.
Efter gudstjenesten fejrer vi årsskiftet med champagne og kransekage i våbenhuset!
INGEN GUDSTJENESTE NYTÅRSDAG
Da vi holder nytårdgudstjeneste den 31. december, er der ingen gudstjeneste nytårsdag.
HELLIGTREKONGERS GUDSTJENESTE
Torsdag d. 5. jan. kl. 19.30 ved Else Kruse Schleef.
Julen synges ud Hellig Tre Kongers-aften, ved hjælp af dobbeltkvartetten De Himmelblå.
I de vise mænds fodspor bevæger vi os ud af kirken på en kort stjernevandring. Juletræerne tændes for sidste gang. I ord og toner, lys og stilhed er julefreden nærværende. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.
Retur til TOP
PRÆSTERNES HJØRNE
PRÆSTERNES VAGTTELEFON OM MANDAGEN
70 22 03 03
GUDSTJENESTESAMTALE
En gang om måneden inviterer præsterne til samtale efter søndagsgudstjenesten. Det er en uhøjtidelig samtale om den gudstjeneste, der lige har fundet sted - kommentarer eller spørgsmål til prædikenen, salmerne, teksterne, konkrete ting der er foregået ved gudstjenesten.
Gudstjenestesamtalerne har vist sig at være meget berigende for alle der er med - og ikke mindst for præsterne. Det er godt at dele store og små tanker med hinanden om den gudstjeneste vi er fælles om. Der kræves ingen forudsætninger for at være med. Så har du lyst, så mød endelig op!
SALMER PÅ NETTET
Er du i tvivl om melodien til en salme, eller mangler du teksten til en salme eller vil du gerne hurtigt vide lidt om en salme så klik ind på www.dendanskesalmebogonline.dk Hjemmesiden er meget brugervenlig og har gode søgefunktioner.
NATKIRKE I VIBORG

Der er Natkirke i Viborg Domkirke den første fredag i hver måned fra kl. 19.30 -23.00
Sådan kan du bruge Natkirken:
du kan komme når som helst i løbet af aftenen og blive så længe, du vil.
du kan deltage i de faste programpunkter eller lade være.
du kan tænde et lys, skrive en bøn, finde stilhed til eftertanke
du kan drikke en kop kaffe og få en snak med en frivillig eller en præst.
Se mere på www.viborgnatkirke.dk
DÅBSKANDE
Til kirkens 40 års fødselsdag blev der fra menigheden givet pengegaver, og desuden er der til kirken skænket en frimærkesamling, som nu er blevet solgt.
Dette har givet mulighed for nyanskaffelser. Derfor er der blevet købt en ny dåbskande til kirken.
Det er glaspusteriet i Trekronergade v. Tina Lofstad, der har udført arbejdet, som også omfatter en alterkalk med tilhørende disk.
Dermed er et mangeårigt ønske opfyldt.
Retur til TOP
BØRNENES HJØRNE
JUNIORKONFIRMANDERNE FORÅRET 2011

JUNIORKONFIRMANDERNE EFTERÅRET 2011

BØRNEKOR
At synge giver godt humør og stærke mavemuskler - og så har vi det rigtig sjovt sammen.
Alle 8-12 årige piger og drenge har mulighed for at komme med i kirkens velfungerende børnekor.
Koret medvirker til børnegudstjenester og optræder også ved andre lejligheder Luciagudstjeneste, Syng julen ind m.v.
Der øves torsdage fra 14.10-15.10.
Vi glæder os til dejlige, muntre øvetimer med korets medlemmer både gamle og nye.
Nærmere oplysning samt tilmelding hos organist Jørgen Ehlers (86675100) eller sognemedhjælper Margit Rossmeisl (86659004).
Til børnekoret
KOM OG SYNG MED!
Tilbud til dagplejemødre, forældre på orlov, bedsteforældre og andre, der har lyst til at være med til at synge, danse og lege sammen med børnene.
Det er sjovt at synge især sammen med andre!
Vi synger kendte sange, nye sange, leger og spiller på rytmeinstrumenter.
Det foregår i kirkens store mødesal onsdage fra 9.30 - ca. 10.15
Onsdagene den 23.11., 7.12., 11.1., 25.1., 8.2., 22.2., 7.3., 21.3.
Man må gerne nyde sin madpakke i kirkens lokaler bagefter.
Oplysninger fås hos organist Jørgen Ehlers (86 67 51 00) eller
sognemedhjælper Margit Rossmeisl (86 62 69 40)
Vi glæder os til at se jer!
BABYSALMESANG I VESTERVANG KIRKE

Salmer er ikke kun for de voksne, og derfor inviteres babyer og deres forældre indenfor i Vestervang Kirke til babysalmesang under ledelse af kirkesanger og musikpædagog Susanne Klausen.
Babysalmesang er fortrinsvis for babyer i alderen ca. 5-12 måneder og deres mødre, fædre, bedsteforældre eller andre nære voksne. Der er plads til 10 børn på holdet.
Forårets babysalmesang begynder onsdag d. 11. januar kl. 9.30 og strækker sig over ti onsdage til og med d. 21. marts (pause i uge 7)
Vi mødes i kirkerummet, hvor der er lagt tæpper og puder frem. Her synger vi for børnene, vugger dem i tæpper, laver fagter og bevæger os til salmerne og børnesange. Vi blæser sæbebobler og bruger forskellige sansestimulerende ting som rasleæg, klokker m.m.
Den første gang vil forløbet i kirkerummet vare ca. 30 minutter, og de følgende gange bygges der efterhånden flere elementer på. Efter sangen drikker vi en kop kaffe eller the.
Det koster ikke noget at være med, men det er nødvendigt at tilmelde sig.
Tilmelding til kirkekontoret: tlf. 86 62 69 40, email:
JUNIORKLUB
Kirken er også vores ! Det ved alle, der går i juniorklub.
Flere oplysninger fås hos sognemedhjælper Margit Rossmeisl (86 65 90 04) (86 62 69 40)
FASTELAVNSGUDSTJENESTE.
Lørdag den 25. februar kl. 10.00
(Bemærk tidspunktet)
Fastelavnsgudstjenesten er rykket en uge på grund af vinterferien Alle børn i hele sognet er velkomne, og man må meget gerne være klædt ud.
Efter gudstjenesten er der fastelavnsboller til alle, og FDF arrangerer tøndeslagning på plænen foran kirken.
FDF
Kredsledere:
Pia Strange, Safranvej 7, 8800 Viborg
Tlf. 86620289 / 60130389
E-mail: p.strange@kabelmail.dk / strange@FDF.dk
Onsdag kl. 18.30-20.00
Vi har til huse i kirkens ungdomslokaler i kælderen
KNASTEN
Hytteudlejer. Berit Lauersen
Tlf: 86621593
SE OGSÅ: FDF Vestervang
Retur til TOP
Tilbage til Vestervang Kirke
|
|
|