23. SØNDAG EFTER TRINITATIS
D. 15. NOVEMBER 2009
Prædiken til afslutningsgudstjeneste for juniorkonfirmander
Salmer: 750, 13, børnekor: Vi er dem, der mørket spreder, 367, 728.
Kollekt: Seidelin. Evangelietekst: Matt. 22,15-22.
Ballon happening: Giv kejseren hvad kejserens er og Gud hvad Guds er, sagde Jesus. Alting er ikke lige vigtige hver ting til sin tid! Der er nogle ting i vores liv som er vigtige og fylder meget, det er de store ting. Andre ting er også vigtige, men fylder mindre, det er de små ting. Juniorkonfirmander vil nu med balloner vise, hvad de synes, er små og store ting i deres liv. Hver juniorkonfirmand bandt en stor eller lille ballon på en snor spændt tværs over kirkerummet. Og sagde højt, hvad de havde valgt.
Prædiken: Vi kan se på ballonerne, at alting ikke fylder lige meget i vores liv. Hvis vi kigger på hvad ballonerne viser, så er de små ting, næsten alle sammen sådan nogle man kan købe for penge, mens de store ting, de er gratis.
Små balloner: mobiltelefon, lego og Nintendo koster penge. Mens store balloner: familie, lillesøster og selvtillid det er gratis.
Gratis får mig til at tænke på en historie en dame, der hedder Ingrid engang fortale om sin lille pige, nu skal I høre:
Der var en gang, vi var afsted på sommerferie. Vi lå på campingplads, og min datter Elisa trængte afgjort til at blive vasket. Hun ville i brusebad, men hun var kun tre år dengang, og jeg holdt på, at vi kunne nøjes med vaskerummet.
"For det er gratis," sagde jeg.
"Er det GRATIS?" gentog hun med eftertryk. Hun var lige i den alder, hvor man samler på spændende ord. Og mens hun blev vasket, fortsatte hun: var WCet også gratis? og sæben? og vanddunken? ja.
Dagen efter tog vi til stranden. - "Er det også gratis?"
Jeg garanterede hende, at hele Vesterhavet var gratis at bruge, og stranden var det også. Men hvordan bærer man sig ad med at forklare, at muslingeskaller er gratis, og at søstjerner for den sags skyld også er det, men at fisk kun er gratis, hvis man selv har fanget dem?
Et par dage efter var vi på besøg hos familien, og nu begyndte det ligefrem at blive pinligt. For hvad i alverden skal man svare, når man sidder dér ved bordet, og pigen så himmelhøjt spørger, om maden er gratis?
Jeg forsøgte at forklare, at joh altså, vi skulle ikke betale for det, for vi var jo gæster. Så man kunne godt sige, at for os var det gratis. Men de andre havde jo købt kødet, så det var ikke gratis. Men kartoflerne havde de i haven, så de var gratis.
Jeg kunne godt selv høre, at det lød enormt rodet, og det var tydeligt at se, at pigen ikke forstod et muk af det. Men hvorfor havde hun også kastet sig over sådan et tosset ord som gratis? Det gav jo anledning til spørgsmål, som var komplet umulige at svare på.
Er kusiner fx gratis?
Jeg havde aldrig i mit liv tænkt på, at kusiner kunne betragtes under den synsvinkel. Og jeg kan heldigvis ikke huske, hvad jeg svarede. Det kan kun have været noget vrøvl.
Og hun blev ved. Længe efter, at vi var kommet hjem fra ferien, og med hele den stædighed, som kun en treårig kan mobilisere: Er sange gratis? Er græsplænen gratis? Er mandage gratis?
Det snurrede i hovedet på mig, og jeg var ærligt talt ved at blive bekymret. Havde vi virkelig talt så meget om penge? Det var da uhyggeligt, at en treårig skulle gå dér og spekulere på, om tingene var gratis eller ej! Hvorfor gjorde hun det?
Det hele blev først opklaret den dag i oktober, da vi plukkede æbler.
Hun gik og samlede de stødte op, og jeg havde svaret, at æblerne var gratis, fordi de voksede i vores egen have, og at stigen var gratis at stå på. Så kom det forløsende spørgsmål dernedefra: "Hvem er Grati?"
Hvem er Grati?!
Hele tilværelsen slog en kolbøtte i hovedet på mig. Og da den stod stille igen, så den helt anderledes ud end før.
Det var jo mig, der havde misforstået det hele.
Pigen havde simpelthen gået ud fra, at alting må være nogens. Og alle de ting, der var gratis, de måtte altså ganske logisk tilhøre en mægtig Hr. Grati!
Jeg kunne se ham for mig. Den mægtige Hr. Grati, som ejede både græsplænen og kusinerne og hele Vesterhavet og mandagene med.
Og som gav os lov til bare at bruge løs af det alt sammen!
Hvem Hr. Grati var? Det var da soleklart: "Det er Gud!" råbte jeg ned til hende.
"Er det Gud?" sagde hun begejstret.
"Ja, det er et af Guds navne. Jeg havde bare glemt det." - For det havde jeg virkelig. Jeg vidste jo godt, at "gratis" betyder "det, som man kun kan betale for med Tak!".
Men jeg vidste det kun sådan, som man kan vide den slags fra en ordbog. Nu havde min gratis pige fået det hele vendt sådan på hovedet, at jeg kunne se det i virkeligheden:
At her stod vi midt i Hr. Gratis klare efterårsdag og på Hr. Gratis stige og plukkede alle Hr. Gratis æbler. Og det måtte vi godt, for han havde selv givet os lov til at låne det alt sammen, lige så meget vi ville.
Det boblede i én af fryd efter den opdagelse. Og det hele føltes som rent og skært overskud nu, hvor jeg kunne se, at alle de dejligste ting, som vi kan dele med hinanden, de tilhører Hr. Grati. Og han låner dem ud til højre og venstre. Og det er ærligt talt pænt af ham! (frit efter fortælling af Ingrid Schrøder Hansen)
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Lad os bede:
Himmelske far, tak for alt det vi går gratis af dig.
Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den.
Giv os håb og tro på dig, både når vi er kede af det, og når vi er tindrende glade.
Lad dit lys skinne på os og i os.
Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv.
Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie.
Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer.
Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden. Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære.
Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige.
Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede,
fængslede og hjemløse.
Vi beder dig for alle vore kære...
Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde.
Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild.
Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb.
amen.
Lad os med apostlen tilønske hinanden:
Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.
Amen.
|
|
|