Det er efterår, nu kom kulden også og mismodet kan let vinde over længslerne på mørke dage. Hver har vi nok vores måde at komme efterårsmørket i forkøbet på. Hvad enten man holder sig i gang med at arbejde på livet løs, med at søge selskab i forskellige sammenhænge eller forbereder ting derhjemme og tænder lys, så kan efterårets mismod godt indhente én, så man tænker, hvad nytter det?
I søndags fejrede vi alle helgen, mange steder tændte man lys og holdt mindegudstjeneste for vores døde. Også her i kirken var mange samlet som i år går efteråret mere ensom i møde end sidste år.
Hvad skulle det så hjælpe i dag, at høre om en kongelig embedsmand i Kana for længe siden, som undgik den ensomhed, fordi Jesus helbredte hans søn? Ærlig talt, så provokerer det mig en anelse her lige efter Alle Helgen!
I første omgang hjælper fortællingen mig ikke, tværtimod så kalder den mere på en mistanke om, at Gud så er fraværende nu, fordi mirakler ikke lige, er hvad min hverdag byder på?
Og hvad kan en prædiken fra mig, så egentlig nytte?

Heldigvis skulle der også være dåb i dag og det betyder, at man som præst ikke blot skal forberede noget at sige om evangelie-teksten inden søndag, men også får lov til at have dåbssamtaler med lykkelige forældre, der glæder sig til barnedåb og er fyldt af taknemmelighed over det nye liv i deres hænder og fyldt af håb for fremtiden.
"Herre skænk os troen fuld af glæde!" – sang vi før Maise og Alberte blev døbt.
Tro, det må være det, det handler om. Tro må være det Johannes vil vække hos os, når han fortæller om embedsmanden og hans søn. Ikke tro på mirakler, men tro på at Jesus er Guds søn og at lyset derfor er stærkere end mørket.
Efter dåbssamtalerne læste jeg teksten igen, nu var jeg ikke længere så efterårsskeptisk. Pludselig fornemmede jeg tro og håb lyse ud af ordene.
Evangelisten Johannes giver os allerede et hint i første sætning, hvor han siger: "Jesus kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin." – hvorfor skal vi mindes om det? Jo det skal vi, fordi det, vi skal høre nu også er et tegn. Fuldstændig ligesom det var et tegn, dengang Jesus lavede vand til vin og reddede en bryllupsfest, der var ved at gå i stå!
Et tegn der skal få os til at se, at Jesus er Guds søn og at med ham er lyset kommet til os èn gang for alle.
"Helbredelsen af embedsmandens søn" er altså ikke en beretning om, at bare man beder nok, så sker miraklet. Nej for der var også folk, der ikke blev helbredt, da Jesus gik omkring. Det var under èn promille af de syge, han helbredte. Det var få tab, han skånede folk for også dengang. Ligesom det var få bryllupsfester, hvor vand blev til vin. Men vi hører om de gange det skete – for at mennesker dengang og nu skal se dem som tegn på, at Jesus er Guds søn. Tegn på at lyset er stærkere end mørket.
Og de tegn har vi brug for at tro, for at følge vores længsler i stedet for vores fortvivlelse, når efteråret melder sig, når livet gør ondt og går i sort.
Også fra andre sammenhænge ved vi, at det er ikke selve tegnet, der er vigtigt, med den virkelighed som tegnet giver adgang til. Som et jagttegn, der giver jægeren mulighed for at gå på jagt. Som fisketegn, der giver lov til at fange fisk. Som et baltegn, der giver adgang til ballet. Som et kærtegn, der vidner om, at nogen har dig kær. Som et korstegn for dåbsbarnets ansigt og bryst vidner om, at Jesu død på korset og opstandelse også gælder hende. Og åbner adgang for en virkelighed af levende håb og evigt liv.
"Gå hjem" siger Jesus til faren, han viser at troen ikke bare er noget vi kan gå i mod, men også ind i – så troen ligesom finder os.
Tro er bevægelse i tillid præcis som vi også synger det i salmerne i dag . I "Troen er ikke en klippe" sang vi:
"Troen er ikke det sikre,
midt i en verden af fald,
tro er at være tilstede,
høre, når nogen har kaldt."
Nej troen er ikke det sikre – det er også det billede vi hører i salmen efter prædikenen, når Grundtvig digter:
"O vidunder tro, du slår over dybet din gyngende bro".
Der skal mod til at bevæge sig ud på en gyngende bro over dybet fra dødningehjem til de levendes land.
Det ved Grundtvig om nogen, så derfor beder han også i samme vers om hjælp og siger: "bo lavere hos os, du højbårne gæst, det tjener dig bedst".
Sproget er gammelt med meningen er højaktuel – det kræver Guds nærvær at "gå hjem" i tillid og tro på Gud og livet. Det kræver at Gud selv vil bo nede hos os. Især, når det er efterårsmørkt eller sorgfuld. At det huer Gud bedst at bo lavere hos os, også når det er mørkt, det viste han ved at sende sin søn til jorden.
Det besøg bliver vi lovet i dåben, hvor vi bliver lagt i de hænder, der altid holder under os, også ind i evigheden. Besøget åbner vores øjne i undren for alle de andre tegn på Guds kærligheds virkelighed. "Hvad skal jeg sige, når jeg ser? spørges der i den første salme, vi sang.
På samme må fyldes forældre af undren og glæde over babyers små tegn – tegn på livets virkelighed, tegn på tro, håb og kærlighed.
I dag sendes vi hjem med øjnene åbne for små og store tegn og med Guds fred til at tro det bedste og handle derefter.

Og derfor må vi sige:
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, søn og Helligånd,
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.


Lad os bede:
Himmelske Far,
Tak for menneskelivet, du har givet os.
Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød,
mellem fortrøstning og mismod.
Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den.
Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe,
når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes,
lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til.
Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod i troen på dig.
Vi beder for Majse og Alberte, der er døbt i dag. Vær med dem og deres familier.
Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv.
Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene.
Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie.
Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer.
Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden.
Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære.
Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige.
Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede,
fængslede og hjemløse.
Vi beder dig for alle vore kære...
Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde.
Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild.
Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb.
amen.
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.
Amen.