2. JULEDAG 2010 Salmer: 103, 118, 129, 98, 117 Kollekt Seidelin. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Derfor, se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer; nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by. For over jer må alt det retfærdige blod komme, der er udgydt på jorden, lige fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, Barakias' søn, som I dræbte mellem templet og alteret. Sandelig siger jeg jer: Det skal alt sammen komme over denne slægt. Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« Matt 23,34-39 Amen. Det var ikke en herre som andre, Han fik ikke i herberget rum, måtte husvild imellem os vandre, til sin offerbænk førtes han stum, i den fremmedes grav blev han fange. i hans hus er der plads til de mange han er Gud, han er menneskets lys. Sådan beskriver Johannes Johansen i en nyere julesalme(nr. 98 som vi skal synge om lidt) det anderledes ved barnet, der kom til jorden julenat. Det var ikke en nat som de andre, ikke et barn som andre, ikke en himmel som andre, ikke ord som andre... Man kan fristes til at sige at den 33 år gamle julesalme heller ikke er en salme som de andre. For mange af vores gamle julesalmer bruger utallige billeder for at fortælle, at nu er Gud i julen blevet menneske fuldstændig ligesom vi andre. En fattig jomfru sad i løn... barn jesus i en krybbe lå, skønt himlen var han eje... han ejede ikke engang det halm han lå i, fuldstændig ligesom en andet fattig barn osv. Det er tankevækkende at digtere nu bruger andre virkemidler til at fortælle os, hvor fantastisk det glædelige budskab er. Selvom moderne mennesker måske mere falder for det fantastiske i at Jesus var anderledes. Hvor det for de gamle var en sensation, at Gud blev som vi andre. Virkeligheden ændrer sig – kulturer og tidsånd ændrer sig, det glædelige budskab er det samme. Hvordan påvirker det vores virkelighed, hvad betyder julen for dig og mig i 2010? Stemningen skifter – her 2. juledag er ordene der møder os anderledes barske end vi har hørt dem juleaften og juledag. Først i julen er der fest stemning, vi fejrer julen, at Jesus blev født i stalden, her er der glæde og kun glæde : Det hedder i en bøn der hører til juledag, at ”i føderummet er fred og ikke andet end fred, lys uden skygge, glæde uden grænser-” Stilhed, skønhed, sne der glimter, lys i øjne på smukke ansigter – unge og gamle hånd i hånd rundt om træet. Aldrig så snart har freden sænket sig før vi i kirken 2. juledag mødes af grusomme beretninger om vold, mord, forfølgelse. Beretningen om Stefanus der slås ihjel pga af sin tro og om stivsindede religiøse mennesker, der dræber Guds sendebud. Velkommen til virkeligheden, hørte jeg engang en præst sige 2. juledag. Det provokerede mig, for hvem siger at ondskaben og alt det forfærdelige er virkeligheden, mere en føderummets fred og den fine julestemning? Hvorfor er vi så pessimistiske, når vi skal sætte ord på virkeligheden.? Bare tage vores måde at tale om f.eks. film på. Når der er en film, hvor kærligheden sejrer og alt ender godt, så kalender man det pladderromantik og fiktion – altså det pure opspind. Men laver nogle så en film, hvor alt går galt, hvor mennesker går til i deres egen afmagt og uretfærdighed, så kalder man det ”Social-realisme” – altså virkeligheden. Hvis vores virkelighed kun er ond, så er julenatsbegivenhed vel nyttesløs og forgæves – i bedste fald en god historie, som kan lune at fortælle for barnet ved puttetid, sammen med de andre fabler om hjælpsomme nisser og fattige børn, der reddes og finder deres mor? Så er vi der, hvor jeg og mine konfirmander også endte op til jul i konfirmandundervisningen, hvor en konfirmand efter at have tænkt lidt over juleevangeliet sagde: ”Verdens frelser? hvem er det egentlig han redder? Der kom jo religionskrige bagefter og mange kristne forfølges, bare tænk på Irak i oktober og mig har han ikke frelst – for hvad skulle jeg reddes fra? Vi arbejdede videre med de gode spørgsmål. Jul er glæde – sagde én, det handler om at gøre andre glade – måske skal man reddes fra at tro, at det kun er mig der skal være glad og tilfreds? Konfirmanderne pakkede så slikposer til børnehavebørn og dagplejebørnenes julegudstjeneste i kirken. Pludselig gik der sport i at pakke slikposer til de små – det var en god oplevelse at kunne gøre noget konkret for andre... Pludselig gav det god mening, at det gode kommer fra Gud, at han kom til verden i det lille barn i det sarte fine lys fra stjernen den julenat. At det lys stadig skinner i vores virkelighed med hinanden og vil lyse hver gang alt tegner til at gå i sort. Alt er ikke blot julehygge. Virkeligheden byder også på ufred. Stefanus blev stenet for sin tros skyld. Mange martyrer kom efter ham, vidnede om hvad de troede på og døde af det. Også i dag forfølges kristne for deres tros skyld, som i oktober i Irak, hvor mange blev myrdet. Kirken er heller ikke selv for fin i kanten. Også i dag kan man finde kirker, der misbruger deres magt til at gøre skade på svage. Godt med 2. dage, til at blive mindet om det mørke. At der også findes ord fra Herren til os i det. En finsk kollega mindede mig om, at vi i kirken ikke siger: ”trevlig, trevlig, trevlig er Herren” – det er rigtig nok, vi siger ikke: hyggelig , hyggelig , hyggelig er Herren, men Hellig , hellig, hellig er Herren. Så hellig, at han kan være i afmagten, uden af den bliver fattig-romantiseret af det, og man tænker, der kan han sagtens være, når han er Gud. Nej for selv i afmagten afstod han fra at være det, han brugte ikke magt til at redde sig selv. Eller til at få folk til at høre efter. for den kærlighed der tvinges igennem med magt er ikke kærlighed. Lige så skrøbelig, som det lille barn på kærlighedens side, vi møder i stalden julenat. Lige så skrøbelig er Jesus som stor, når vi møder vi den voksne Jesus i evangeliet i dag . Han taler ud af sin afmagt og skuffelse: ”Hvor mange gange prøvede jeg ikke at samle jer, som en høne, der samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke”. Jesus er opgivende over for ondskaben, overfor folk magtmisbrug, overfor forfølgelser af mennesker, der tror anderledes. I virkeligheden ville det være realistisk, at han efter mange forsøg siger: ”Her slutter julefesten, nu er det slut.. Halleluja nu har jeg nok!”. Men nej. Selv i afmagt over at folk ikke vil høre det bedste af alle budskaber siger han: ”I skal se mig, når I siger: Velsignet være han som kommer”. Det er ord fulde af håb: han kommer igen. Det gør ham anderledes end alle andre Herrer, man kan forestille sig. For Jesus er ”nok aldrig nok”, han kommer igen. Hvor der er behov for ham, hvor han er velsignet. Hvor han er et godt tegn til folk forsamlede i hans navn. Han vil være der ved sygelejet. Når mennesker sørger omkring en kiste, når vi glædes og fejrer dåb af børn. Han vil komme i sorg og i glæde, i afmagt og i herlighed. For han er hellig og afmægtig. På én gang som et menneske og slet ikke som andre. Og derfor må vi sige: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. AMEN Lad os bede: Himmelske Far, Tak for menneskelivet, du har givet os. Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød, mellem fortrøstning og mismod. Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den. Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe, når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes, lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til. Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod i troen på dig. Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv. Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene. Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie. Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer. Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden. Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære. Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige. Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede, fængslede og hjemløse. Vi beder dig for alle vore kære... Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde. Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild. Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb. amen. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.