13. SØNDAG EFTER TRINITATIS D. 29. AUGUST 2010 Tekster: 1 Tim 1,12-17 Matt 20,20-28 Salmer: 1) 736 Den mørke nat forgangen er Hilsen, kollekt, læsning 2) 450 Du kommer, Jesus, i vor dåb Dåb 3) 447 Herren strækker ud sin arm Evangelielæsning fra alteret 4) 369 Du, som gir os liv og gør os glade Prædiken 5) 52 Du Herre Krist Nadver, Kollekt, Velsignelse 6) 208 Skriv dig, Jesus, på mit hjerte For nogle år siden lavede kunstneren Kristian von Hornsleth et projekt i en ugandisk landsby, hvor han gav landsbyboerne en gris mod, at de tog Hornsleth som navn. Og sådan kom en hel by til at hedde Hornsleth. Derefter har han fotograferet dem sammen med beviset på, at de nu bærer navnet Hornsleth. Hornslet har sat fotografierne sammen til nogle store billeder, som han efterfølgende satte til salg for 52.000 kr. stykket, og en kunstkritiker regner sammen, at Hornsleth med tre eksemplarer af hvert billede kan få en bruttoindkomst på 15.600.000 kr. Hornsleth udtalte om projektet, at nu skulle donationerne til u-landene ophøre og frihandelen begynde – frihandelen med mennesker og deres identitet. Ideen bag kunstværket er, at det skal vise, hvor let det er, at købe sig til, hvad man har lyst til. Projektet og kunstneren bag fik stor medieopmærksomhed. Jeg har selv tænkt over, om projektet egentlig var godt eller skidt, for på den ene side udnytter Hornsleth jo menneskers fattigdom og tjener mange penge ved det, på den anden side, får de ugandiske landsbyboere jo en gris til gengæld. Projektet efterlader os med spørgsmålet om, hvor langt man må gå i kunstens navn? Og hvor langt må man gå for at brande sit eget navn? I den evangelietekst, vi har hørt i dag, vil Zebedæussønnerne Jakob og Johannes gerne sikre sig pladsen ved Jesu side. Status og ære ligger brødrene – eller deres mor – på sinde. I stedet for at garantere dem pladserne ved sin side sætter Jesus fokus på tjenerbilledet. For Menneskesønnen Jesus Kristus er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene. Han sætter sig i de nederstes sted, han vasker andres fødder for at vise, at han tjener dem. Her ser vi en identifikation med de mennesker, der ikke selv har midlerne til at opnå status. Jesus viser os, at det største udspringer af ydmyghed og selvhengivelse. I denne uge har jeg snakket med fire hold dåbsforældre, og som forælder kan man godt sige, man tjener sit barn ved selvhengivelse. Det slog mig, at forældrene samstemmende fortalte, at det til tider kan være rigtig hårdt arbejde at være forælder. Nogle gange er det svært at få tingene til at hænge sammen, når man både skal have tid til børn, arbejde, venner, familie osv. Men selvom det til tider er rigtig hårdt arbejde, så er kærligheden til børnene den samme. Det er en kærlighed, der aldrig svigter. Forældrenes kærlighed til barnet er ikke en kærlighed, barnet skal gøre sig fortjent til, den kommer ligegyldigt, om barnet en dag er fuldstændig umuligt. Denne kærlighed kan sammenlignes med Guds kærlighed. Den finder vi i epistelteksten af Paulus. Paulus fortæller selv, at han var den største synder af alle, han forfulgte kristne og forsøgte med vold at udrydde dem, men alligevel viste Gud ham barmhjertighed. Gud tager Paulus i sin tjeneste. For Gud kan som skaber ikke andet end at elske det skabte med en uophørlig kærlighed, tilgivelse og selvhengivelse. Salmen Du, som gir os liv og gør os glade tager udgangspunkt i Guds skabelse af verden. Den ser Gud som den positive magt i verden, der konstant gør op med menneskers trang til udnyttelse af hinanden. For uden Gud ville verden bryde sammen, livet ville gå i stykker og kolde spekulanter få overtaget. Vi må hele tiden mindes om Jesu ord, at vi skal passe på hinanden. Det er ord, vi har brug for at høre igen og igen. Salmen får mig til at tænke på en sætning fra filosoffen Kant, der siger, at mennesket altid skal være målet i sig selv – ikke midlet. Det vil sige, at man altid tænker på mennesket i sig selv og ikke på det, man selv kan opnå ved det andet menneske. Set i det lys er Hornsleth gået for langt i kunstens navn. For kunsten berettiger ikke Hornsleth til at købe andre menneskers identitet for en gris, hvorefter han selv tjener millioner på fotografierne. Fattigdommen tvinger menneskerne til at se bort fra den personlige værdighed, og det bruger Hornsleth. Han udvisker og overtager deres identitet for at brande sig selv. Han tjener på menneskene i stedet for at tjene dem. Denne prædiken kan passende afsluttes med ordene fra Du, som gir os liv og gør os glade: ”I skal ikke tjene på hinanden, I skal dele glæde, sorg og brød. Tjen hinanden, I er alle lige, der er ingen rige i mit rige!” Amen. For yderligere information om Kristian von Hornsleths kunstprojekt læs: http://www.information.dk/146781 http://www.information.dk/128371