12. SØNDAG EFTER TRINITATIS D. 22. AUGUST 2010 Salmer: 750, 448, 289 – 523, 11. Gt-læsning: Jon. 2. Evangelielæsning: Matt. 12, 31-42. Ufred betyder ofte adskillelse. Når folkeslag, eller naboer (som det nu er aktuel i ny tv-serie) bliver uenige, bliver det vigtigt for dem, at trække grænser, landegrænser eller matrikelgrænser, så de kan bo hver for sig og slippe for at være sammen. Fredsforhandlinger rundt omkring i verdens brændpunkter bryder ofte sammen, fordi parterne ikke kan være i stue sammen og derfor ikke kan forhandle. Sådan er det også i det nære, når nogen skændes – det kan ofte føre til, at man går hver for sig – mange kender den slags sorte mellemrum, hvor man ikke kan være i stue, med den man er uenig med, men i stedet går rundt for sig selv og raser og forsoningen ligger langt væk. Børn der bliver uvenner gider ikke lege med hinanden mere – eller hvis det er voksne og børn, der bliver uvenner, så kan nogle voksne finde på, at sende barnet ind på værelset, indtil han eller hun bliver god igen. Sådan er det f.eks. med Emil fra Lønneberg, der hver gang han har gjort noget galt – flygter ud i værkstedet for at rase ud, snitte en træmand og være sig selv. Tilgivelse, det er når folk igen kan være i stue sammen. Tilgivelse er når man igen bliver gode venner, når den man lige gjorde fortræd – og sagde dumme ting til alligevel vil være i stue med en og stadigvæk kan li’ en. Tilgivelse, kræver to parter – den der tilgiver og den der bliver tilgivet. Skal det blive godt, at være sammen igen, må både den der tilgiver og den der bliver tilgivet være indstillet på at lytte til hinanden og forstå, at tilgivelsen har fundet sted, at den gælder. En af fortællingerne fra det gamle testamente, handler også om adskillelse og tilgivelse, nemlig den eventyrlige fortælling om profeten Jonas, som hører i dag til. Jonas får en opgave af Gud, som han synes er alt for svær. Han vil ikke have den og flygter. Han flygter fra Gud og fra den opgave Gud har til ham. Jonas var ellers profet, dvs. en mand Gud havde en særlig tillid til og derfor brugte som sit sendebud. Gud vil sende Jonas til den store by Nineve, hvor der er meget ondskab. Folk der tror, at de kan klare sig uden Gud og leve akkurat som det passer dem. Jones bliver sendt for at fortælle dem, at den går ikke og de må tage sig sammen ! Kun hvis de lytter til Guds ord og lever efter det, finder de det gode liv. Jonas bryder sig ikke om, at skulle sige sådan til folk. Han er også bange for, at de skal blive gale på ham, så han går sin vej. Han flygter så langt væk fra Nineve som han kan komme. Han kommer ombord på et skib. Ude på åben sø, bliver det en voldsom storm, og skibet er ved at synke. Midt i stormen forstår Jonas, at det er ham, Gud leder efter. Han springer over bord og synker dybt ned i havet. I havdybet er der en stor hval, der får øje på Jonas og sluger ham. I tre dage er Jonas i hvalens mave. Tre dage og tre nætter! Det er længe – længere end vi er vant til, at være alene i tænkeboks, når vi er uenige med nogle. I maven på en hval med tang i håret. Det må være, som at være levende begravet i et mørkt rum, der lugter grimt. Jonas tænker og er meget bange. Kommer han nogensinde ud. I sin angst råber han til Gud: ”Er du der? Hører du mig?” Og Gud hører ham, og kaster ham op på landjorden igen – lige på det sted, som Jonas er flygtet fra: foran porten til byen Nineve. Men Jonas har fået nyt mod: han har oplevet, at Gud ikke har glemt ham, men hørte ham, da han råbte. Gud sagde ikke: Så Jonas, det var for dumt og jeg vil ikke have mere med dig at gøre, nu er det slut. Nej, Jonas får en ny chance og går ind i Nineve og taler til folk om det nye liv, de skal leve. I evangeliet i dag – taler Jesus til en flok farisæere og skriftkloge – de jøder, der havde forstand på skriften –de har lige beskyldt ham for at være i ledtog med djævelen og han svarer dem med en tale om synd og tilgivelse om ondt og godt. Gud er tilgivelse – Gud kan rumme og være i stue med alle uanset hvor onde de har været og hvor meget de spotter. Grænsen går ved bespottelse mod Ånden – den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelsen, siger Jesus. Det er hårde ord, og vi bryder os ikke om, at Guds søn, sådan sætter grænser mellem folk. Men pointen i det Jesus siger er vel også at han ikke sætter grænser. At han blot går ind til fællesskabet med mennesker under de betingelser, der nu engang er, nemlig, at der skal to til at være sammen. Al tilgivelse kræver to parter, den der tilgiver og den der modtager tilgivelsen. Bespottelse mod Helligånden er i den sammenhæng: ikke at ville være med, ikke at ville modtage. Mennesker kan sætter grænser for Guds tilgivelse, enten ved ikke at ville tilgives, eller ved at sætte sig til dommer over hvorvidt andre har muligheden for at blive tilgivet. Folkene omkring Jesus kræver et tegn af ham. Et tegn på, at han er Guds søn. Og han svarer dem, der også godt kender historien om Jonas, at de ikke får andet tegn end Jonas’ tegn. Jonas’ tegn – det er tilgivelsens tegn. Det er det tegn, der siger, at Gud er at finde, der hvor man mindst venter det: i fortvivlelsen, i maven på en hvalfisk – i det mørke vi ikke kan se os ud af, når forsoningen er langt væk og vi kun kan rase, da er han nær med tilgivelse og nyt mod. For ligesom Jonas var tre dage i hvalfiskens mave, sådan var Jesus tre dage i jorden i påsken. Og ligesom gud tilgav menneskene i Nineve og gjorde livet nyt for dem, sådan gav han Jesus nyt liv påskemorgen – for at vi skal vide, at vi aldrig er alene. Gud er med og hvisker os i øret: at livet er stærkere end døden, at glæde er stærkere end mismod og tilgivelse er stærkere end vred og had. Og derfor kan vi sige: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, søn og Helligånd, Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Lad os bede: Himmelske Far, Tak for menneskelivet, du har givet os. Vi bekender, at vore dage skifter mellem glæde og sorg, mellem lyst og nød, mellem fortrøstning og mismod. Vi beder dig for hele den verden, du har skabt: ophold den og forny den. Når vi ikke rigtig kan tro, når vi er fortvivlede og ikke tør håbe, når vi er selvoptagede og ikke kan elske, når vi er bitre og ikke kan glædes, lad da dit lys skinne på os, hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til. Vær med os når vi er trætte og urolige, giv os stilhed og nyt mod i troen på dig. Vi beder for Maria, Liva og Malthe, der er døbt i dag vær med dem og deres familier. Hold os for øje, at du i dåben har gjort os til dine og tilsagt os syndernes forladelse og evigt liv. Vi beder for din kirke her og på hele jorden, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene. Vi beder for vort land og vort folk. Vær med vor dronning og hendes familie. Giv visdom i hjertet til dem der leder og regerer. Vi beder for alle dem, som lider ud over hele jorden. Vær nær hos de udsendte soldater og alle der arbejder for fred. Beskærm dem og deres kære. Hjælp os til at skabe fred og forhold, som er mennesker værdige. Vær nær hos de syge og de der sørger, vær med alle ensomme og fremmede, fængslede og hjemløse. Vi beder dig for alle vore kære... Tak for dem, som hører med i vort liv, levende som døde. Følg du os på alle vore veje, drag os atter tilbage til dig, når vi farer vild. Og vær du nu og i al evighed vor fred og vort håb. amen. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.