1. S. E. HELLIGTREKONGER D. 9. januar 2011 Salmer: 411, 391, 441, 140, 330 Kollekt: Lissner A. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Luk 2,41-52 Alle der har stået i den situation, at deres barn er blevet væk, må føle med Maria og Josef i dagens evangelium. Sikke et chok at få, pludselig efter en dags rejse at opdage at sønnen er væk – og så lede i tre dage før man endelig finder ham. Jo teen-age-børn kunne også give problemer dengang for 2000 år siden. Der er ikke noget at sige til, at det første Maria gør, er at bebrejde Jesus, det han har udsat sine forældre for: ”barn, hvorfor gjorde du sådan mod os ? vi har været så bange!” siger Maria. Men nogen helt almindelig teen-ager, var Jesus ikke – hverken efter datidens eller nutidens forhold. En mild henstilling fra Maria var tilsyneladende nok til, at han for eftertiden opførte sig som en eksemplarisk søn. Et andet træk ved Jesus, som efter vores forhold gør ham til en atypisk teen-ager er det tilfælde, at han var i stand til at sidde stille. Og det endda medens han lyttede til og snakke med ældre herrer og så var det i templet, som heller ikke kan siges at være et normalt tilholdssted for teen-agere. Jeg hørte en gang ungdomspræsten fra Nørrebro sige, at det jo er almindelig kendt, at teen-agere ikke kan sidde stille i en time og ikke kan undvære mobiltelefonerne, så derfor går de ikke i kirke. Hans holdning var, at det hverken var kirkens budskab eller teen-agerne der var noget i vejen med, og derfor arrangerede han ungdomsgudstjenester, hvor man ikke skulle sidde stille og hvor man kunne gøre aktiv brug af sin mobiltelefon. Ungdomspræstens projekt er interessant og nødvendigt, men det løser jo på ingen måde konflikten mellem teen-agerne og så resten af menigheden, der måske ikke er så meget til Free-style-gudstjenester, som denne form kaldes. Nej konflikter lader sig ikke sådan løse – selvom evangeliet i dag ender håbefuldt med udsagnet om, at Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Når jeg læser det – kommer jeg til at tænke – ja det er vel egentlig det vi ønsker, både for os selv og vores børn – at vi går frem i visdom, vækst og yndest hos Gud og mennesker. Og mere kunne Maria, vel heller ikke ønske. Men alligevel er der konflikt i fortællingen, noget der ikke rigtig går op, vi studser over, at Maria og Jesus åbenbart ikke er enige om, hvem der er Jesu far. Maria siger: ”Din far og jeg har ledt efter dig”, og Jesus svarer: ”Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min far?” I denne ordveksling ligger der en konflikt og en afvisning, for hvis Jesus er hos sin far, er Josef jo ikke hans far. Jesu forældre ved godt at forholdene her er specielle – men de forstår ikke, hvad det er, der sker. Maria er den sagtmodig mor, hun er modig på en stille måde, og behøver ikke nødvendigvis at forstå alting, men gemmer ordene i sit hjerte. Hvem er så denne far som Jesus bekender sig til ? I salme 84, som blev læst fra alteret, hørte vi ham omtalt som Hær-skarers Gud – en magtfuld Gud, som der tales om i krigsbilleder – en stor og vældig beskytter. Ham kalder Jesus for far – den hærskarers Gud, der bor i templet! Der er stor kontrast mellem de to billeder af den samme Gud. Den almægtige skaber er også en far – altså et kærligt og omsorgsfuldt menneske. Provokationen er, at Jesus tager dette billede af Gud som far bogstavelig, og handler efter den. Han bruger jo henvisningen til sin far, som begrundelse for, at han ikke er taget med resten af familien hjem, men i stedet er blevet i templet. Gud som far spiller den rolle i Jesu liv, som Maria umiddelbart havde tiltænkt Josef. Jesus gør alvor ud af faderskabet. Og det bliver han ved med, og derfor mister han livet. Videre i Jesus voksenliv er det altså så som så med fremgangen i yndest hos mennesker Det er nemlig farligt at hævde, at den vældige skaber Gud er en kærlig far. Det åbner for en styrke i svagheden, som magthaverne følte sig truet og provokeret af. De vidste ikke, hvad de skulle stille op med denne mand, som mente at have Gud til far og vendte op og ned på alting. Derfor fik de omtydet Jesu budskab fra at handle om kærlighed til at handle om politik, og derfor blev han et offer for magtens logik. Han gik til i svaghed og led den gudsforladte død, fordi han ikke ville gå på kompromis med sin tro på Gud som sin kærlige far. Gud oprejste han, og gav os derved alle lov til at kalde ham for far. Ved Jesu død har vi alle fået barnekår. Derfor talte de første kristne om dåben til døden, ikke fordi de var tungsindige, men fordi de kunne se den sammenhæng der er mellem Jesu død og vores dåb i Jesu navn, hvor vi får Gud som far, får vores synderes forladelse og bliver arvinger til det evige liv. Det er det faderskab som den nok anderledes men dog provokerende teen-ager Jesus holder frem for os i dagens evangelium. Vi får at vide at uanset hvordan livet ser ud, og flasker sig for os, og uanset hvorvidt vi lykkes eller ej, så er den almægtige skaber også at forstå som en kærlig far. Vi er alle skabninger og lever i en verden hvor der en masse forhold vi ikke selv er herrer over. Vi bestemmer ikke over tiden, over liv og død, over tilfældigheder, men er underlagt vilkår, der indimellem er ubønhørlige. Det glædelige budskab i dag er, at Gud som en kærlig far er på vores side hele vejen gennem disse vilkår. Det er provokationen i hele Jesu liv og forkyndelse. En glædelig provokation, som stilles foran os og giver os muligheden for at leve på faderlighedens vilkår. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.